Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

30 TALSKRIVNING. nytte sig af Sætningen: »Kom ud med Dampskib p«a Eremitagen Fredag«, idet man retter sig efter Selvlydene således, at a, e, i, o °S w gjælclei’ henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5. Man lægger altså vexel- vis røde og sorte Kort efter hinanden, nemlig først 4 (Kom) røde Kort, sä 5 (wd) sorte, så 2 (med) røde, så 1 (Damp) sorte, osv. § 19. En anden mærkelig Måde hos Hinduerne at udtrykke og fastholde Tal på, er følgende. Der er mange Ord, de brugte som Symboler for 1, såsom Måne, Be- gyndelse, Skaber, Brahma, Form o. (1. Ligeledes havde de Symboler for 2, for 3 osv. Når de nu dannede et Vers eller en Remse, hvori der forekom flere sådanne Symboler, betegnede det første Antallet af Enere, det andet Antallet af Tiere, det tredie Antallet af Hundreder osv., og man kunde således fastholde temmelig svære Tal i Hukommelsen. Ex. På Dansk vilde man således kunne fastholde Tallet 3,14159265*) ved Hjælp af Remsen: Fognstangen ser jeg og Hjulene rundtom Polarstjernen haste Menneskehånden dog højest om Skjæbnen kun Terning kan kaste, når man betænker, at den Vognstang, hvorom her må være Tale, nemlig Karlsvognens, har 3 Stjerner, og Hjulene 4, at jeg er 1, Polarstjernen ligeså, at Menneskehånden er Symbol på 5, at det »hojeste» Sifter er 9, at Skjæbnen har 2 Hovedveje (Medgang og Modgang), at Tærningen. har 6 Sider, og at Kastningen finder Sted med Fingrene, hvoraf der er 5. — Det forblommede såvel i Rem- sens Indhold som i Symbolernes Fortolkning, lå særligt for Hin- duerne. § 20. Denne sidste Udtryksmåde, hvor Trintallene ikke nævnes, men simpelthen fremgåer af den Orden, hvori Talsymbolerne nævnes, minder om den af os brugte Talskrivning, hvor det samme finder Sted, idet f. Ex. Tallet 425 indeholder 5 Enere, 2 Tiere og 4 Hundreder, uden at »Enere«, »Tiere« eller »Hundreder« udtrykkelig skrives. Den har ligget så meget nærmere for Hinduerne, *) Som det senere skal vises, er det dette Tal, hvormed, en Cirkels Tværmål skal foldes for at give dens Omkreds. Tallet er så nøjagtigt, at for en Cirkel, der kan omslutte Jordkloden, bliver Beregningen ikke Alen fejl.