Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

TALSKRIVNING. 31 som de havde en uafbrudt Trintalrække (§ 8), så at det, så at sige, har været overflødigt at nævne Trintallene, fordi man for hvert nyt Tal, der nævnedes. af sig selv måtte vide, at nu mentes det næste Trintal. Hinduerne have altså i disse to for dem ejendommelige Omstændig- heder havt visse Betingelser for den Opfindelse, hvormed de skulde berige Menneskeslægten. Men der manglede dog endnu en Ting, inden Opfindelsen kunde fuldbyrdes, nemlig et Symbol for, at der intet fandtes af de Trintal, hvis Tur det var at blive nævnet. Dette Symbol, Nul, 0, dukker frem i Slutningen af det 6te Århundrede e. Kr., og er med Rette blevet kaldet »en ægte hinduisk Opfindelse«. Hinduernes Grublesyge lod dem snart svælge i det umådeligt Store (§ 8), snart fortabe sig i det tomme (Nirvana [Q]), og det er da også ret betegnende, at selve Tegnet for Nul skal være dannet af Begyndelsesbogstavet i det hinduiske Ord for »tom«. Hvilken Mathematiker der har gjort det sidste vigtige Skridt, hvorved vor Talskrivning stod fuld færdig, vides ikke, og dette ligner også Hin- duerne. for hvem det almene og abstrakte havde Inter- esse fremfor den udvortes virkelige Historie. Kun derom kan der ikke tvistes, at med om muligt endnu større Klarhed end den, hvormed Hinduerne udtalte store og indviklede Tal, stod blandt dem i Slutningen af det 6te Århundrede Tallenes Symboler færdig skrevne på den be- undringsværdig simple og anskuelige Måde, hvorpå de nu forståes og bruges af al Verdens nogenlunde dannede Folkefærd, ja, af Børn og Mennesker, der næppe kunne læse deres Modersmål, skrevne efter Positionssystemet (position = Stilling). Hvad Siffrenes Form*) angår, da var disse hos Hin- duerne temmelig afvigende fra vore nuværende Siffer- *) Der er andre Folkefærd, som have optaget Hinduernes Tal- skrivning, blot med andre Sifferformer. Kinesernes Mandarin- tal ere tidligere omtalte (§ 16). Siameserne have andre Siffer- former, men samme System.