Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

40 REGNING. tionerne i det Hele taget. Dette hænger sammen med, at man ikke indøvede disse ved Hjælp afskrevne Værker, men ved mundtlig eller personlig Undervisning. Græske Mathematikere have, som vi i et senere Afsnit skulle se, opdaget en Mængde Egenskaber ved Tallene; men de skjelnede skarpt imellem den Lære om Tallene (Arithmetik), som de udviklede, og egentlig Reg- ning (Logistik). Hin var for dem den egentlige Viden- skab, denne var dem snarere en håndværksmæssig eller »kjøbmandsmæssig« Færdighed, ikke værdig til nogen nærmere videnskabelig Beskrivelse eller Behandling: og dette er intet Under; thi de synes virkelig at have fuld- byrdet Regningerne mere ved udvortes (mekanisk eller tabellarisk) Virksomhed end ad Tænkningens Veje; og Hovedgrunden hertil har uden Tvivl de slette Talskriv- ningsmåder været. § 28. Strax efter at Hinduerne havde fundet den ny Talskrivning, fandt de på Regnemåder omtrent som dem, der nu bruges Verden over. Nogen Afvigelse fra vore Regnemåder skyldes væsentlig, at de ikke havde så megen Plads, som vi i Reglen have på vort Papir, idet de skrev på en sort Tavle med et Skriverør, hvorudaf der flød en hvid Farve, eller de ridsede i et rødt Pulver, strøet på en hvid Tavle. Sammenlægning og Fratrækning udførte de fra Venstre til Højre. Kom der en »Mente«, ellerskulde der »lånes«, så var det let at udslette det Tal, man allerede havde skrevet, og skrive det påny efter at have lagt »Menten« til eller »lånt« af det; og man kunde da ligeså godt regne fra Venstre som fra Højre. Exempel herpå kan vanskelig prøves på Papir; men man bør prøve det på Tavlen. Foldning udførte de på flere Måder, hvoraf 3 skal nævnes, og hvortil den lille Foldningstabel må kunnes. Skal et flersiffret Tal foldes med et. enkelt Siffer. anbringer man dette Siffer ovenover Enerens Siffer, og