Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

54 BRØK. Beslag på den vel organiserede Arbejdskraft, som Præste- skaberne [Q] sad inde med. E x. 1. Hvorledes vilde Ægypterne udtrykke ; og hvorledes | j ? Ex. 2, Hvad fåer man, når man lægger disse Brøker sammen efterat have skrevet dem på Ægyptisk, men med vore almindelige Siffre. 4 37. Også Grækerne brugte mest Stambrøker, som de skrev ved at sætte et Mærke foroven tilhøjre ved de tilsvarende hele Tal, så at', medens / betyder 3, d 4 og s 5, skal y' betyde d' | og 1 osv., me- dens S'i betyder 64, må betyde ; (wa1 er T|-f; men Grækerne fik senere Brøker, der lignede vore nuværende; herom mere i det følgende. Stambrøker kræve for at kunne bruges — hvad også Ahmes’ Regnebog, som sagt, indeholder — nødvendigvis Tabeller til de fleste Regningers Udførelse; og der er ingen Tvivl om, at Grækerne ligesom Ægypterne have brugt sådanne Tabeller. Disse Oldtidsfolk udførte således Regnearbejder, der i Vanskelighed kunne stilles ved Siden af dem, som i vore Dage den regnende Mathe- matiker udfører med sine Logarithmetabeller. Men herved bliver det des mere iøjnefaldende, at vi ere i lykkelig Besiddelse af et langt hensigtsmæssigere Værktøj for Tanken i de nuværende Brøker, hvormed Børn kunne udføre Regninger uden Hjælp af særlige Tabeller. Inden vi imidlertid gå til disse Brøker, ville vi først betragte en anden af Oldtidens Brøkformer, som endnu ikke er gået af Brug. Denne Form synes at have havt sin Op- rindelse i Egnen ved Eufrat og Tigris. 5 38. Babylonierne have fra gammel Tid, rimelig- vis allerede et Par Tusinde Ar før vor Tidsregnings Be- gyndelse, havt en gjennemført Inddeling i 60 ligestore Dele, medens de på den anden Side sammentalte i Grupper på 60. Ligesom også vi have et Navn på 60, et Navn, som ikke egentligt er et Talord, nemlig Skok, således havde Babylonierne på 60 Navnet Sossos og på