Kortfattet Chemi

113 H- H2S. Det anvendes som Reagens for Svovlsyre: BaCh + H2SO4 = BaSOé + 2 HC1. Chlorkalk bestaar i det væsentlige af Chlorcalcium og chlorund er syrlig Kalk (Calciumhypochlorit), Ca(OGl)2, men indeholder tillige et betydeligt Overskud af Kalk- hydrat. Calciumhypochlorit er den virksomme Bestand- del, medens Kalkhydratet indsuger det ved Fremstillings- processen dannede Vand. Chlorkalk er et hvidt Pulver, der lugter af Chlor, og som kun for en Del opløses i Vand. Chlorkalk virker kraftigt iltende: Ca(OCl)2 = GaCh -]- O 2 og anvendes derfor i stor Udstrækning til Blegning. Med Saltsyre udvikler den Chlor: Ca(OCl)2 -{-4HC1 — CaCh + 2 CI2 -|- 2 H2O. — Chlorkalk fremstilles ved at lede Chlor over tørt Kalkhydrat. 4 Cl + 2 Ca(OH)2 = CaCh + Ca(OCl)2 + 2H2O. Efter Ph. Dan. skal Chlorkalk med Saltsyre kunne udvikle mindst 20 °/0 virksomt Chlor. Dette prøves ved at sætte Saltsyre og Jodkalium i Overskud til J/2 gram Chlorkalk. Det friblevne Chlor vil da af Jodkalium uddrive en tilsvarende Mængde Jod, som titreres med 2/10 normal svovlundersyrligt Natron, hvoraf mindst skal bruges 28,5 Gem. (se Pg. 43). Sulfater. Calciumsulfat (svovlsur Kalk), CaSOé, forekommer vändfrit som Anhydrit. I Forbindelse med 2 Molekuler Vand forekommer det krystalliseret i store Blade som Marien- glas, traadet krystallinskt som Alabast og i tætte Masser som Gips. Det er tungtopløselig! i Vand, i c. 400 Dele, og fremstilles rent ved at fælde en Chlorcalciumopløsning med fortyndet Svovlsyre: CaCh H2SO4 — GaSCh -|- 2 HC1. Gips benyttes i stor Mængde til „Brænding", idet den ophedes til c. 130° (ikke over 150°, da den i saa Fald bliver „ dødbrændt“), hvorved den taber de 2 Molekuler Vand. Naar den vandfrie Gips udrøres med en passende Mængde Vand til en Vælling, stivner den 8