Kortfattet Chemi

122 løseligt i Salpetersyre, og ved, at Opløsningen, efterat Blyet er ud- skilt med Svovlbrinte, ikke maa give Bundfald med kulsurt Nati'on (kulsur Kalk og Bar yt). Blyforbindelserne kjendes i det Hele taget ved, at deres Opløsninger fældes af Svovlsyre som hvidt Bly- sulfat, der er opløseligt i Natron, og ved at de med Svovlbrinte give sort -Svovlbly, der kan opløses i varm fortyndet Salpetersyre, paa hvilken Opløsning Prøven med fortyndet Svovlsyre da yderligere kan foretages. Magniumgruppen. Hertil hører Metallerne Beryllium, Magnium, Zink og Cadmium. I denne lille Bog skulle vi dog kun nær- mere omtale de 2 vigtigste, Magnium og Zink. Disse Metaller optræde udelukkende divalente, de danne kun et Ilte, RO, et Hydroxyd R(0H)2 og én dertil svarende Række Salte. Sulfaterne ere let opløselige og krystalli- sere med 7 Molekuler Vand. Chlorider og Nitrater ere ligeledes opløselige. De opløselige Salte give med Ammo- niak Bundfald af Hydroxydet (hvoraf Zn- og Cd Hydroxyd ere opløselige i Overskud af Fældningsmidlet); men med Ammoniaksalte danne de Dobbeltsalte, der ikke fældes af Ammoniak. Dette har særlig Betydning for Mag- niums Vedkommende. Metallerne Magnium og Zink forekomme ikke frit i Naturen. Magnium forekommer som Carbonat under Navn af Magnesit og i Forbindelse med kulsur Kalk som Dolomit, endelig forekommer det som Kieserit (MgSCh . H2O) i Stassfurt og som Bestanddel af mange Silicater (f. Ex. Asbest, Serpentin, Talk). Zink fore- kommer som Zinkblende, ZnS., som Carbonat (Zinkspath, ædel Galmej), som Silicat (uædel Galmej) og som Ilte.