Kortfattet Chemi
Forfatter: A. CHRISTENSEN
År: 1894
Forlag: DET REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 200
UDK: 54 (024)
BESTEMT TIL FORBEREDELSE
TIL
PHARMACEUTISK MEDHJÆLPEREXAMEN
AF
A. CHRISTENSEN
DOCENT I CHEMI VED PHARMACEUTISK LÆREANSTAL
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
løseligt i Salpetersyre, og ved, at Opløsningen, efterat Blyet er ud-
skilt med Svovlbrinte, ikke maa give Bundfald med kulsurt Nati'on
(kulsur Kalk og Bar yt).
Blyforbindelserne kjendes i det Hele taget ved, at
deres Opløsninger fældes af Svovlsyre som hvidt Bly-
sulfat, der er opløseligt i Natron, og ved at de med
Svovlbrinte give sort -Svovlbly, der kan opløses i varm
fortyndet Salpetersyre, paa hvilken Opløsning Prøven
med fortyndet Svovlsyre da yderligere kan foretages.
Magniumgruppen.
Hertil hører Metallerne Beryllium, Magnium, Zink
og Cadmium. I denne lille Bog skulle vi dog kun nær-
mere omtale de 2 vigtigste, Magnium og Zink. Disse
Metaller optræde udelukkende divalente, de danne kun
et Ilte, RO, et Hydroxyd R(0H)2 og én dertil svarende
Række Salte. Sulfaterne ere let opløselige og krystalli-
sere med 7 Molekuler Vand. Chlorider og Nitrater ere
ligeledes opløselige. De opløselige Salte give med Ammo-
niak Bundfald af Hydroxydet (hvoraf Zn- og Cd Hydroxyd
ere opløselige i Overskud af Fældningsmidlet); men med
Ammoniaksalte danne de Dobbeltsalte, der ikke fældes
af Ammoniak. Dette har særlig Betydning for Mag-
niums Vedkommende.
Metallerne Magnium og Zink forekomme ikke frit
i Naturen. Magnium forekommer som Carbonat under
Navn af Magnesit og i Forbindelse med kulsur Kalk
som Dolomit, endelig forekommer det som Kieserit
(MgSCh . H2O) i Stassfurt og som Bestanddel af mange
Silicater (f. Ex. Asbest, Serpentin, Talk). Zink fore-
kommer som Zinkblende, ZnS., som Carbonat (Zinkspath,
ædel Galmej), som Silicat (uædel Galmej) og som Ilte.