Kortfattet Chemi

Forfatter: A. CHRISTENSEN

År: 1894

Forlag: DET REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 200

UDK: 54 (024)

BESTEMT TIL FORBEREDELSE

TIL

PHARMACEUTISK MEDHJÆLPEREXAMEN

AF

A. CHRISTENSEN

DOCENT I CHEMI VED PHARMACEUTISK LÆREANSTAL

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
122 løseligt i Salpetersyre, og ved, at Opløsningen, efterat Blyet er ud- skilt med Svovlbrinte, ikke maa give Bundfald med kulsurt Nati'on (kulsur Kalk og Bar yt). Blyforbindelserne kjendes i det Hele taget ved, at deres Opløsninger fældes af Svovlsyre som hvidt Bly- sulfat, der er opløseligt i Natron, og ved at de med Svovlbrinte give sort -Svovlbly, der kan opløses i varm fortyndet Salpetersyre, paa hvilken Opløsning Prøven med fortyndet Svovlsyre da yderligere kan foretages. Magniumgruppen. Hertil hører Metallerne Beryllium, Magnium, Zink og Cadmium. I denne lille Bog skulle vi dog kun nær- mere omtale de 2 vigtigste, Magnium og Zink. Disse Metaller optræde udelukkende divalente, de danne kun et Ilte, RO, et Hydroxyd R(0H)2 og én dertil svarende Række Salte. Sulfaterne ere let opløselige og krystalli- sere med 7 Molekuler Vand. Chlorider og Nitrater ere ligeledes opløselige. De opløselige Salte give med Ammo- niak Bundfald af Hydroxydet (hvoraf Zn- og Cd Hydroxyd ere opløselige i Overskud af Fældningsmidlet); men med Ammoniaksalte danne de Dobbeltsalte, der ikke fældes af Ammoniak. Dette har særlig Betydning for Mag- niums Vedkommende. Metallerne Magnium og Zink forekomme ikke frit i Naturen. Magnium forekommer som Carbonat under Navn af Magnesit og i Forbindelse med kulsur Kalk som Dolomit, endelig forekommer det som Kieserit (MgSCh . H2O) i Stassfurt og som Bestanddel af mange Silicater (f. Ex. Asbest, Serpentin, Talk). Zink fore- kommer som Zinkblende, ZnS., som Carbonat (Zinkspath, ædel Galmej), som Silicat (uædel Galmej) og som Ilte.