Kortfattet Chemi

130 Chlor aluminium, Al Cis, dannes ved at brænde Aluminium i Chlorluft. Det oversublimerer da som en noget blød, krystallinsk Masse. Det kan faas i vandig Opløsning ved at opløse Lerjordhydrat i Saltsyre, og kan da udkrystallisere i vandholdige Krystaller. Aluminiumsulfat, Å12(SO4)3 . 16 H2O (svovlsur Lerjord), fremstilles ved at opløse Lerjordhydrat — f. Ex. Beauxit — i Svovlsyre, der er saa koncentreret, at Op- løsningen ved Afkjøling stivner. Støbt i Former, gaar det i Handelen under Navn af koncentreret Alun; det er let opløseligt og anvendes til Fremstilling af eddike- sur Lerjord. Med Kalium- og Ammoniumsulfat danner det Aluner. Alun. Kalialun, A12(SO4)s . K2SO4 . 24 H2O eller AlK(SOé)2 . 12 H2O, danner farveløse oktaedriske Kry- staller, opløselige i c. 11 Dele koldt Vand, uopløselige i Vinaand, men let opløselige i kogende Vand. Den vandige Opløsning reagerer sur. Ved Ophedning til c. 200° bortgaar Krystalvandet, og det vandfrie Salt, brændt Alun, bliver tilbage. Vod stærk Glødning taber Alun Svovlsyreanhydrid, og der bliver en Blanding af Lerjord og Kaliumsulfat tilbage. A12(SO4)3. K2SO4 — AI2O3 4~ K2SO4 3 SO3. Alun fremstilles ved at sætte svovlsurt Kali til en Opløsning af Aluminiumsulfat, der faas af Beauxit eller af Porcelainsler (giødet) med Svovlsyre. I sidste 1 il- fælde udludes den stivnede Masse med Vand, hvori Kisel- syre bliver uopløst, medens Aluminiumsulfat opløses. Romersk Alun, der krystalliserer i Tæminger og er særlig ren, faas ved Ophedning og paafølgende Udludning med Vand af Alunsten, der bestaar af en basisk, vandfri Alun, og findes i stor Mængde i Omegnen af Rom.