Kortfattet Chemi

133 bindeiser kjencles fra Magniumgruppen. Endvidere danne Chlorideme med Chlorammonium Dobbeltforbindelser, der ikke fældes af Ammoniak. I de Salte, hvori Metal- lerne optræde trivalente (Tveiltesaltene), slutte de sig- til Aluminium. Navnlig danne Sulfaterne (undtagen svovl- surt Mangantveilte) Alunarter. Nikkel og Kobolt kunne vi ikke her omtale nærmere. Det første har navnlig Betydning som Metal, det anvendes til Mønter, til Fornikling og til Nysølv, der bestaar af Kobber, Nikkel og Zink. — Kobolt anvendes til Koboltnitrat, der bruges i Analysen (til Paavisning af Lerjord og Zink), samt teknisk til Fremstilling af „Smalte", der er et pulveriseret Kali-Koboltilte Glas, og som bruges til Malerfarve og andet. Jern = 56 forekommer meget udbredt i Naturen, sjældent i fri Til- stand (i Meteorjern og tellurisk Jern). Det findes i ringe Mængde udbredt overalt i Jordbunden, optages af Plan- terne og udgjør en Bestanddel af Blodets Farvestof. Det findes aflejret som forskjellige Malme, af hvilke Ilterne: Jernmellemilte, FesCk, og Jerntveilte, Fes Oa (Blodsten, Jernglands), Jerntveiltehydrat (som Myremalm eller Sø- malm) og kulsurt Jernforilte (Jernspath, Lerjernsten og Kuljernsten) anvendes til dets Fremstilling. Endelig fore- kommer det i flere Svovlforbindelser, navnlig som Svovl- kies (FeSs), der anvendes til Fremstilling af Svovlsyrling, og endvidere som Arsenikkies (Fe As S), hvoraf Arsenik og Arseniksyrling vindes, samt i flere andre Forbindelser. Raajern (Støbejern) er dels graat Raajern, der bruges til Støbegods, dels hvidt Raajern, der bruges til Staal og Smedejern. Det indeholder fra 2—6 °/0 Kul- stof, der i det graa særligt er tilstede som Grafit, i det hvide chemiskt bundet. Desuden indeholder det Silicium,