Kortfattet Chemi

143 syre ved Processen, medvirker ogsaa til, at Luften for- trænges. Efter fuldstændig Udvaskning med kogende Vand indtørres det kulsure Jernforilte sammen med Sukker, der indhyller Carbonatet og beskytter det mod Iltning. Præparatet skal være af graa Farve, udvikle rigelig Kulsyre med Ghlorbrinte og være næsten svovlsyrefrit. Manganforiltesaltene, Manganosalte, svare til Jernfor- iltesaltene. Medens for Jernsaltenes Vedkommende Foriltesaltene ere de ubestandigste og let gaa over til de bestandige Jerntveilte- salte, er det for Mangansaltene omvendt, idet Mangantveiltesaltene, hvoraf kun faa exislere, meget let reduceres og gaa over til Man- ganforiltesalte. Disse* have for Pharmacien langt ringere Betydning end Ferrosaltene, hvorfor vi kun korteligt skulle omtale Chloridet, MnCh,4H2O og Sulfatet MnSOi, der krystalliserer med 5 Vand- molekuler, men som ved lavere Temperatur dog ogsaa kan faaes krystalliseret med 7 Molekuler. De dannes begge af Brunsten, som ovenfor Pg. 137 omtalt, men maa, for at faaes rene, under- kastes særlige Rensningsprocesser, som vi ikke her skulle komme ind paa. De ere begge svagt rosenrøde, Jet opløselige Krystaller. Med kulsur Ammoniak danne de hvidt Bundfald af Manganocarbonat MnGOa, der er meget mere bestandigt i Luften end Ferrocarbonat. Manganforiltesaltene kjendes ligesom andre Mangan forbindel- ser ved, at de med kulsurt Alkali og Salpeter give grønt Alkali- manganat og ved, at de farve Boraxperlen stærkt violet. De give endvidere med Svovlammonium rødt Svovlmangan, men fældes ikke af Svovlbrinte. Af Jerntveiltesaltene, Ferrisaltene, ere ligeledes Chloridet og Sulfatet de vigtigste. Jerntvechlorid (Ferrichlorid, Jerntvechlor), Fe Cis, optræder i gule, straalet krystallinske Masser med 6 Mole- kuler Krystalvand. Det opløses let i Vand, Vinaand og Æthervinaand. Det fremstilles af en Jernfbrchloropløsning enten ved Tilledning af Chlor, indtil denne ikke længere giver blaat Bundfald med rødt Cyanjernkalium (FeCh + Cl = Fe Cis), eller ogsaa ved at hælde Jernforchlor- opløsningen i Kongevand, hvoraf der ogsaa maa være