Kortfattet Chemi

146 altsaa monovalent, Kobber og Kvægsølv som divalente Dobbeltatomer. Sølvet danner kun en Række Salte,, der svare til Sammensætningen af Chloridet, f. Ex. Ags SO4 , AgNOs o. s. v. Kobber og Kvægsølv danne for- uden en Række Salte, hvori de, ligesom i de uopløselige Ghlorider, optræde som clivalente Dobbeltatomer (f. Ex. Hg2SO4.Hg2(NO3)2), ogsaa en anden, hvori de optræde som di valente Enkeltatomer, f. Ex. HgGh . Hg S O* . Hg (N 03)2 o. s. v. — Den første af disse Rækker Salte kaldes henholdsvis Cupro- og Mercuroforbindelser (eller Forilteforbindelser), de sidste Gupri- eller Mercuriforbin- delser (eller Tveilteforbindelser). Metallerne Kobber, Sølv og Kvægsølv forekomme alle 3 i fri Til- stand i Naturen. Kobber forekommer desuden som Kobber- forilte (rød Kobbermalm) og som basisk Carbonat (Malachit og Kobberlasur) samt, i størst Mængde som Svovlforbindelser, hvoraf Kobberforsvovl (Kobberglands) og Kobberkies (FeCuSs) og andre. Sølv forekommer som Svovlsølv (Sølvglands), som lys Rødgylden (Ags AsSa) og mørk Rødgylden (AgaSbSs), og ledsager andre Svovlforbindelser i mindre Mængde (særlig i Svovlbly). Kvægsølv forekommer som Cinnober (Hg S). Kobber vindes af de iltede Malme ved Reduktion med Kul, af de svovlede først efter en temmelig compli- ceret Proces, der nærmest bestaar i en afvexlende Rist- ning under Tilsætning af jernholdig Slagge, og paaføl- gende Reduktion med Kul. Det fremstillede Kobber indeholder kun Urenheder i ringe Grad. Det faaes ganske rent ved at reducere rent Kobberilte ved Ophedning i en Brintstrøm. CuO Ha — Cu -j- H?O. Kobber er rødt, det har Vægtfylden 8,9 og Smelte- punkt 1100°. Det kan trækkes til Traad og udvalses til tynde Blade (uægte Bladguld). I tør Luft holder det