Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

40 Man kan dog til Dels komme ud over den her viste Ulempe ved at bevikle Rammen med meget tynd Traad, saaledes at Modstanden i selve Ankeret bliver stor. Var i det ovenstaaende Eksempel anvendt et Voltmeter til 0,05 Volt, men med en Modstand paa 6 Q i Stedet for 1 Q, vilde den kombinerede Modstand fra A til B (Fig. 23) være bleven -—- = e/7 Q, og Spændingsforskellen AB 1 + /6 (som Voltmetret angiver) bliver da: v = i x 6/7 = 0,02 x 6/7 = 0,0171 Volt, altsaa betydelig nærmere ved den oprindelige Værdi, 0,02 Volt, end ved Benyttelse af Voltmetret med 1 Q’s Modstand. Ved de hyppigst fore- kommende Maalinger ved Husinstallationer ville de al- mindelige Weston Voltmetre give tilstrækkelig nøjagtige Resultater. Helt ud over den anførte Ulempe kommer man ved Anvendelse af de saakaldte statiske Voltmetre. Da disse imidlertid ikke ere saa let haandterlige som de ovenfor beskrevne, anvendes de som Regel kun, hvor man af en eller anden Grund ikke kan benytte et strømforbrugende Voltmeter, altsaa f. Ex. hvor den af Instrumentet forbrugte Strøm vilde forandre den Spænding, som skulde maales. Vil man saaledes fra Elektricitetsværket maale Spæn- dingen i fjærne Punkter af Ledningsnettet, da gøres dette ved Hjælp af to tynde (ca. 1 qmm.) Traade h, udgaaende fra Punkt P til Værket, E, hvor de forbindes med et Voltmeter (Fig. 24) Benyttes imidlertid et strømforbru- Fig. 24. gende Voltmeter, faas en Fejl paa Grund af Modstanden i Tilledningerne h. Er f. Ex. Voltmetrets Modstand 2000 Q, Spændingen, som skal maales, 100 Volt og Afstanden P — V = 2000 msaa vil Modstanden i Tilledningerne blive ^4000 x 0,0172 = c. 69 ^2, og Strømstyrken gennem Voltmetret bliver da i = ——— — 0,0483 Amp. Spæn- 2000 -f- 69 dingstabet i Tilledningerne bliver e = 69 x. 0,0483 = 3,33 Volt. Voltmetret vil derfor vise 3,33 Volt for lidt.