Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

71 dier af Ampere og Volt ved Punkterne a, b og c, der ligge respektiv 1, 2 og 3 (efter Ampéremaalestokken) og 35, 50 og 35 (efter Voltmaalestokken) fjærnede fra hen- holdsvis Linien 0 B og 0 A. Dersom vi efterhaanden bestemme flere og flere sam- menhørende Værdier af Volt og Ampere og afsætte de tilsvarende Punkter paa den nysnævnte Maade, saa faa vi tilsidst saa mange Punkter, at de blive til den i Fi- guren tegnede Kurve. Denne Kurve er da i Følge den Maade, paa hvilken den er blevet til, Seriemaskinens ydre Karakteristisk. Dersom Strømstyrken er Nul paa Grund af, at Strømkredsen er brudt (hvad atter vil sige, at Modstanden i Strømkredsen er uendelig stor), saa ei- der ingen Spænding ved Maskinens Klemmer, thi uden Strøm er Maskinen uden Magnetfelt. Dette viser Kurven ved, at den gaar gennem Maalestokkens Nulpunkt. Egentlig talt gaar Kurven ikke nøjagtigt gennem Nul- punktet, thi i Praksis vil der altid, naar Maskinen over- hovedet har været benyttet, være nogen Remanens til- bage i Magnetstellet, saaledes at der for aaben Strøm- kreds alligevel er en Smule Spænding. Denne Remanens er af stor praktisk Betydning, thi var den der ikke, da kunde Maskinen ikke arbejde sig selv op. Lad os antage, at vi herefter lader Modstanden aftage ganske jævnt. Vi faa da til en Begyndelse ingen nævne- værdig Stigen i Strømmen; først naar Modstanden er kommet ned under en vis bestemt Størrelse, den saa- kaldte kritiske Modstand, arbejder Maskinen sig pludse- lig op til et Punkt af Kurven forbi Punktet a, det Punkt hvor Kurven holder op at være en ret Linie. Gøres Modstanden i Strømkredsen herefter endnu mindre, vokser Spændingen og Strømstyrken, indtil et vist Punkt, b, er naaet, hvorefter Spændingen falder, medens Strømstyrken stadig vokser. Dette har sin For- klaring derigennem, at Magnetjernet praktisk talt er blevet mættet med Magnetisme, den forøgede Strøm- styrke giver altsaa ikke stærkere Magnetfelt, og de tid- ligere omtalte Tilbagevirkninger fra Ankeret samt Spæn- dingstabet i Anker- og Magnetbeviklingen gøre sig da stærkt gældende med den voksende Strøm. Det ses, at Spændingen mellem Klemmerne tilsidst bliver Nul, og at den dertil svarende Strømstyrke i det foreliggende Tilfælde er ca. 4,7 Amp. Denne Strømstyrke kan altsaa naas ved at slutte Klemmerne kort. Strømmen flyder i saa Fald udelukkende i selve Maskinen gennem Ankeret og Magnetbeviklingen. 4,7 Amp. er altsaa det meste