Vejledning for Elektriske Installatører
I. Jævnstrøm

90 Under Brændingen vil det negative Kul efterhaanden blive spidst, medens det positive Kul udhules saaledes, at der danner sig et Krater; da det navnlig er fra Kra- teret, at Lyset udgaar, søger man at understøtte Krater- dannelsen ved at forsyne det positive Kul med en Væge af blødere Kul, som lettere brænder bort. Saadanne Kul kaldes Vægekul. Det negative Kul er derimod haardt helt igennem og kaldes derfor Homogenkul. Kullenes Diameter afhænger af Strømstyrken og af Kullenes Kvalitet. ■ Daarlige Kul ville give daarligt og uroligt Lys, ville sode og tilsmudse Lampen og ville endelig brænde hurtigere ud end gode Kul. Det er derfor daarlig Økonomi at bruge daarlige Kul. Naar der gaas over til en ny Slags Kul i en Lampe, maa denne i Regelen reguleres om. I nedenstaaende Tabel ses de passende Kuldimen- sioner for Siemens A Kul samt Forbrændingens Stør- relse og Buens Spænding. Strømstyrke. Amp. 2-21/s 3-31/2 4—5 6—7 8-9 10—11 12—15 Diameter af Overkul. . . Diameter af mm. 8 11 12 14 16 18 20 Underkul . mm. 5 7 8 9 10 12 13 Forbrænding pr. Time. . Buens Spæn- mm. 30 20 20 18 18 18 17 ding Volt 37 37 38 39 40 41 43 Som alt nævnt, udstraales der mest Lys fra Krateret af det positive Kul; man vil derfor, naar det sidder øverst, faa mest Lys kastet nedad. Da det negative Kul imidlertid skygger for de Straaler, der kastes fodret ned, vil man dog ikke faa meget Lys lige under Lampen, men Lysstyrken vil vokse ud til Siderne og naa sin største Værdi i en Retning, der ligger omtrent midt imellem den lodrette og vandrette, Linierne H, (se Fig. 70). Herfra aftager Lysstyrken igen, jo højere man kommer op, og over den vandrette Linie V gennem Buen kastes næsten intet Lys. Kuplen omkring Lampen vil dog bevirke, at Lysfor- delingen bliver noget mere ensartet i alle Retninger. Buens Middel]ysstyrke kan regnes at være omtrent halv saa stor som den største Lysstyrke i Retning H. Nedenstaaende Tabel viser, hvorledes Middellysstyrken vokser med Strømstyrken.