Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

oc till alle helgenne altare, som nylige fundereth er, till ewinnelige eyæ twenne theres boder her i Køpenhaffn liggendes, hwer bod fire veggerwm, then ene liggendes pa thet hiørne norden fraa Veyerboden oc østhen op till then bod, Karine Bryckes i wære haffaer, oc then armen bodh ther strax norden optill i strædeth, som løber lige emod Veyerboden op fra Stranden, sønden optill the boder, Per Buntmager lod bigge vesten fore strædet, forskrefne boder met all theres rettig- hed oc rette tilhørelse i lenge oc brede, op oc neder, inthet vnden- tagith i noger made. Oc kendes Hans Michelsen forskrefne Karine, Aase eller theres arffuinge enghen deell, lod eller rettighed athaftue i forskrefne boder eller i noger theres tilhørelse effter thenne dag i noger mode, meen skulle bliffue oc wære hoss forskrefne her Peder och. hans effterkommere till forskrefne altare till ewynneHge eyæ i alle mode oc wedh alle ord, punctæ och articlæ effter tbet eyedomps breffs ludelse, forskrefne Karine oc hennes datther Aase tilfornn haffue giffuit oc beseglt forskrefne her Peder pa forskrefne boder effter theres wenners oc forskrefne theres werges rad oc samtycke, oc wor her nw enghen gieusigelse mod forskrefne skøde i noger mode. Datum vt supra nostro ad causas sub sigillo, teste Georgio Marswyn, iusticiario nostro dilecto. Kongens Segl hænger under. Orig. paa Perg. i Geh. Ark. 211. 1 Juli 1514. Christiern II forbyder fremmede Kjøbmænd at drive Øksne ud af Landet og Borgere at opkjøbe Øksne paa fremmede Kjøbmænds Vegne. Bissekræmmere forbydes det at løbe om i Landet. Ingen Udlændinge maa besøge ulovlige Fiskerlejer, uden de have Privilegier derpaa. Kjøbstæderne maa ikke besværes med Told imod deres Privilegier. Wii Christiernn met gudz nåde Danmarcks, Vendes oc Gotes toniugh, vdwald koningh tiil Norge oc Snerige, hertugh i Sleszuig, i Holstenn, Sîorniarnn oc i Ditmerschenn, greffwe vdi Oldenborgh oc Dehnenhorst, giøre alle vittherlicht, at wore kiere vndersathe, borge- restere oc radmend vdi wore kiøbstedher her vdi Sielland haftue beret oc kærd fore oss paa menighe købstedemendz vegne her i landitt nogre merckelige brysther, som skeer her vdi Sielland thennoni paa theris næringh storligenn tiil skade oc forfangh, som her effter standher Screffuit. Forst bekære thee, at fremmede vdlenske kiøbmend faare her ind vdi Sielland oc vdt driffwe mange øxnæ driffther her afl landitt, Nutzens indbyggere kiøpstedemend tiil schade oc forfangh, hwilckit wii her effter ey tiilstedhæ velæ, oc sammeledes velæ wii ey, at wore Vndersathe borgere her i Sielland skulle her efftir tage fremmede køpmendz pendinge oc vpkøbe øxnæ her i landitt wore vndersathe tiil schade oc forfangh, och hwor som swodanne øxne findes, velæ wii, at