ForsideBøgerKjøbenhavns Diplomatarium…s Ældre Forhold Før 1728

Kjøbenhavns Diplomatarium, Første Bind
Samling Af Dokumenter, Breve Og Andre Kilder Til Oplysning Om Kjøbenhavns Ældre Forhold Før 1728

Forfatter: O. Nielsen

År: 1872

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 797

UDK: 815

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 814 Forrige Næste
e. haand. Peter Hiilshorst egen handt. Jenns Thommesen e. hand. Morten Exen. Nicolas Rends. Peder Juell Rasmussen. Leader SteuffL Johan Boeffke. Hans Herman Heister. Jan Michelsen. Olluff Jen- sen. Janus Petersen Islandt (?). Hans Pedersen. Povell Christen- sen Hersløff. Hanns Heselbergb. Anders Rasmusen. H. K. Wilhelm v. Eschønen. Henrich Jensen. Christen Ollssen. Effuen Pedersen. Iffuer Pedersen. ■ Hans Wilhelm Schreven. Hans Viibalt. Johan Drøge. Claus Iffuersen. Lorentz Lambsbach. Albrecht Karstens. Arendt Behman. Jurgen Bulke> Wilhelm Hessenbergh. Isaac Klaw- man. Simon Krick. Madtz Lauritzen. Bertell Jespersen. Detleff Schrøder. Peder Jensen Riber min egen hand. Helmer Diricksen. Søffren Hansen Rost. Hans Philip Bucbsensten. S. A. S. Jochim Wielandt. B. F. Peder Søffrensøn. Jens Christensen. N. M. Herman Hemmelman. Orig. paa Papir i Raadstuearkivet. 489. 10 Afg. 1658. Fredrik 111 giver Lofte om ny Privilegier for Kjøbenhavn og Kristianshavn. Vii Frederick dend tridie osv. giøre witterligt, at wj med voris elskelige Danmarckes riges raad haffuer anseet och ofi’uerweyet de throe tieneste och dend thryge hielp, som baade dend geistlige och borgerlig stand i disse besuerlige tiider hafuer ladet paakiende, huor- inwd wj och haffuer beloffuit dennem dieris privilegier saaledes at forbedre och bestørcke, at de skulle haffue aarsagh sig derofuer at giede, och efftersom disse wandskelige thiider iche haffuer kundet tilsteede det udj werch at stille, haffuer wj dog erkleret os paa borgerskabets indlegh det udj frembtiiden at giøre, och paa det de des mehre aarsag kunde haffue dieris wnderdanigst throeskab nu wiidere udj gierningen at beuise, wille wj med offuenbemelte voris elskelige rigens raads sambtøche till en begyndelse saauel for dend geistlige saa och borgerlig stand hermed naadigst haffue declarerit: 1. Att Kiøbenhaffns bye skall were en aff de thwende stabell steeder udj Sielland. 2. Begaffues ined alle de privilegier, som nogen stabelstad till commerciens floor och frembtarff kand behøffue. 3. Att Kiøbenhaffnn skall were en fri riigsstadt och annammes tillige for en frj rügens stand och udj aid, huad rüget till beste deli- bereris kand, haffue dieris stemme och sambtøcke. 4. Att Kiøbenhaffns indbyggere, geistlige och borgerlige stands personer, maa were tillat at kiøbe och sig till forhandle adelig jorde-