1 en Tid soin vor, da den materielle Udvikling udsletter saa mange
Spor af ældre Tiders Færd, er det en Forpligtelse, der paahviler
alle, hvem Gud har givet Kald og Evne dertil, at samle de Oplys-
ninger om Fortiden, der kunne bevare Forfædrenes Gærninger fra den
Forglemmelse, hvortil de om ikke lang Tid ellers vilde hjemfalde. Der
er faa Steder i Danmark, der i den Grad have undergaaet Forandringer
som Landets Hovedstad i de sidste 20 Aar, og snart vi] Iværksættelsen
af den ny Plan om Fæstningværkernes Bebyggelse udslette den gamle
»Stads Grænser, ligesom Trangen ogsaa gaar i Retning af at nedrive
og ombygge de faa smaa Gader af den gamle Stil, der endnu ere
tilbage. De store Ildebrande, der i forrige Aarhundrede hærjede
Staden, have forandret dens indre Udseende i en høj Grad, saa det
kun er nogle faa Bygninger, der endnu ere tilbage fra Tiden før 1660;
formodenlig er Kapellet ved Helliggejstes Kirke og Konsistoriums-
bygningen paa Universitetet, der er en Rest af den gamle katholske
Bispegaard, dp eneste Levninger fra den katholske Tid. Til Manglen
paa gamle Bygningsværker kommer de store Forandringer, der ere
foretagne med Gadernes Retning og Bredde, ligesom en stor Mængde
ere forsvundne, alt en Følge af ovennævnte Ildebrande og Stadens
Bombardement 1807. • Selv naar vi gaa til det oprindelige Midtpunkt,
Gammeltorv, og til det Sted, hvorfra Byens Navn og første Oprindelse
stammer, Kanalen omkring Slotspladsen, er det en meget tarvelig
Forestilling, man her faar om de ældre Forhold; kun ét Sted er
endnu nogenlunde uforandret som det saa ud for omtrent 200 Aar siden,
det er Egnen bagved Tøjhuset, skønt selv her Havnen nu er udfyldt.
Kjøbenhavn gør saaledes Indtrykket af at være en ny By, og
det er formodenlig Armoden paa Fortidens Mindesmærker, der har