Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

Jurabjergene ikke alene udførlige Oplysninger angaaende deres Dannelse, men ogsaa Bemærkninger om Kjædernes Form og Indvirkningerne af Denudationen. I mathematisk Retning har navnlig Hopkins1) behandlet Kjædehævningen og E. de Beaumonl2') den kegleformige Hævning (Hævnings- krateret), men forresten vil den hele følgende Behandling og den under samme anførte Literatur formentligt oplyse tilstrækkeligt om, hvilken Betydning Geognosien har for Spørgsmaalets Løsning; jeg har her kun anført saadanne Forfattere, hvis Virksomhed mere directe har ført dem ind paa den foreliggende Opgave, og skal ikke dvæle ved dem, som blot leilighedsviis og i anden Forbindelse have leveret brugbart Materiale. Maa det imidlertid indrømmes, at selv et flygtigt Kjendskab til Bjergarterne under forviklede Terrainforhold kan give mangen et vigtigt Fingerpeg med Hensyn til Gruppering og Inddelinger, vil en nøiere Betragtning snart godtgjøre, at Forbindelsen mellem Orographie og Geognosie er af en langt dybere og mere omfattende Natur. Dersom man vilde tænke sig, at et Land eller i alt Fald et større Terrain overalt kun bestod af en enkelt Bjergart med fuldkommen eensformig Beskaffenhed, at Lagstillingen overalt var horizontal, og at det i sin hele Udstrækning havde været udsat for de samme Ind- virkninger af Degi’adationen, saa maatte et saadant Land, navnlig naar det var lavtbeliggende, nødvendigviis have 1) Researches in physic. Geolog’y. conf. Trans, of the Cainbr. phil. soc. VI, I. 1836. 2) Sur les Groupes du Cantal et Mt. Dore. conf. Dufrenoy et E. de Beauniont: Mem. pour serv, a une descr. géol. de la France. II. 1834.