Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1866

Forlag: Forlaget af Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 81

UDK: 551.4

Skrevet som afhandling for den phill. doctorgrad

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
8 Charakteer af et Sletteland og under alle Omstændig- heder udmærke sig ved en jevn eller dog kun svagt bølgende Overflade. »I Rusland 1) danner saaledes Silur- formationen enten store jevne Slettei’ eller lave Pla- teauer, medens den i andre Lande, hvor den er bleven hævet i Veiret til Bjerge, har afrundede Former, navnlig hvor Skiferne fremherske, som oprindeligt bestaae af Dynd, hvis fine Bestanddele betinge en ligelig Paavirkning af Atmosphæren. Hvor derimod Skiferen er bleven hærdet, Sandstenen forvandlet til Qvarzit eller den bløde Kalk krystallinsk — og ganske særdeles, hvor Lagstillingen er steil og platoniske Gjennembrudsmasser hyppige (som f. Ex. i Nord-Wales og Cumberland), — der fremherske spidse Toppe, steile Skrænter og dybe Afgrunde.« Et Lands Terrainforhold, og hvis det er en 0 tillige dets Kystomrids, staae saaledes i det nøieste Sammanhæng med dets geognostiske Bygning og hele Udviklingshistorie; jo simplere dets Bygning er og jo roligere det har ud- viklet sig, desto simplere ere ogsaa dets Overfladeforhold og Kystomrids, men jo mere det er sammensat af for- skjelligartede Dannelser, jo mere dets Lag ere hævede, brudte og foldede af platoniske Kræfter, og jo mere de have været udsatte for .Degradationens forskjellige Ind- virkninger, desto mere vexlende vil det vise sig i Form og Terrainforhold, medens dets absolute Høide deels vil , være afhængig af de hævende Kræfters Intensitet og deels af Størrelsen af det Areal, dei' har været Gjenstand for Hævningen. x) Murchison: Siluria. 1854. p. 19, 20.