Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

28 dannes af den første, udskilles kiselsurt Kali og optages Vand, hvorved den faste Orthoklas gaaer over i den bløde, jordagtige Kaolin og saaledes fremkalder de Bjerg- arters Opløsning, hvori den er Bestanddeel. Vand, især kulsyreholdigt, bevirkede navnlig denne Opløsningsproces, der er at træffe hos alle de Bjergarter, som indeholde Orthoklas som Hovedbestanddeel, og hos hvilke Forvit- ringen ofte er saa betydelig, at den kan forfølges til en Dybde af 100'«. Hos de granitiske Bjergarter er denne Forstyrrelse velbekjendt og viser sig ofte efter en an- seelig Maalestok'); grovkornede og porphyragtige op- løses lettere end fiinkornede, feldspathrige hurtigere end de, dei’ ere fattige paa Feldspath, og medens Graniten saaledes ofte falder hen i et grovt Sand eller Gruus, der med en ikke ringe Mægtighed kan dække det underlig- gende faste Fjeld paa milelange Strækninger, gaaer den endeligt over til et meer eller mindre frugtbart med Qvarz- korn blandet Leer, som frembyder et gunstigt Medium for Erosionens Indvirkning. Et mærkeligt Exempel paa det Omfang, som denne Forvitring undertiden kan antage, viser sig i den røde, med hensmulrende Granitblokke blandede Leerformation, der er saa udbredt i de brasi- lianske Camposegne og i Kystregionen ved Rio Janeiro * 2), og der kan ikke være Tvivl om, at det er den chemiske Opløsning af de feldspathrige, platoniske Bjergarter, som har leveret Materialet til de forskjellige Leerformationer, der spille en saa betydelig Rolle i Jordskorpens geogno- x) Blum: Lithologie. p. 142. 2) Heusser og Claraz: Petermanns Geograph, Mittheill. 1859. p. 449. Darwin: Geol. observat. on south America, p. 443.