Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

53 Sandsteenslag besidde mindre Evne til at modstaae De- gradationens Indvirkninger end Trapen, ere de gjerne udhulede til Dale, som løbe parallelt med de indesluttende Høidedrag. Paa Østsiden af Longmynd betegner Caradoc- kjæden (NO.—SV.), der fortsætter sig i Wrekin- og Lilleshall-Hill, en stor Dislocationsspalte, paa hvis mod- satte Sider Lagene falde i modsatte Retninger; længere nordpaa skyde Corndon (NNO.—SSV.) og Breidden-Hills (VSV. — ONO.) i Veiret, og i Radnorshire ligger den omfangsrige Carneddau-Gruppe, som stryger NO.—SV. og stiger til en Høide af 1600'. I Caernarvon- og Me- rionethshire tiltage disse Trapmasser betydeligt i Hyppig- hed og Omfang, og det er tillige i disse Egne, at Bjerg- landet faaer det vildeste Udseende; Terrainet hæver sig her i tvende mægtige, parallele Rygge1)? som i Snowdon (3571') og Gader Idris (2914') rage op over alle andre i Wales, og deres Retning fra NO.— SV., der i det Hele maa betragtes som Grundretningen i en stor Deel af England, fremtræder atter i den nordlige Deel af Pembrokeshire, hvor Precelly-Hilis og Trapryggene ved St. Davids have samme Strygning som Snowdon- kjæden og de gamle Udbrud i den østlige Deel af Shrop- shire. I den sydlige Deel af Pembroke- og Caermarthen- shire saavelsom i Glamorganshire og Monmouthshire indtræder derimod en fuldstændig Forandring i Retningen af de plutoniske Forstyrrelser og som Følge deraf ogsaa i Retningen af Høidedragene; den tidligere Stryg- ning NO.—SV. eller NNO.—SSV., der har en saa ind- gribende Betydning for Landets Relief og Contur, for- ') Mc. Culloch: Account of the brit. empire. Vol. I. 1854. p. 12.