Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

54 andres her til 0.—V. eller OSO.—VNV., men inden vi gaae over til en nærmere Betragtning af disse Forhold, turde det først være nødvendigt at kaste et Blik paa «Old Red« og Steenkulsformationen, som her afgive det Materiale, hvoraf den østlige og sydlige Deel af det walesiske Bjergland er bygget. Naar man fra Silurformationens Terrain i det nord- lige og vestlige Wales betræder »OId Red«, vil man finde Landskabets Udseende ret mærkeligt forandret. Istedetfor Sil urregionens ofte vilde, maleriske Former møder Iagttageren her paa mange Steder en jevn eller kun svagt bølgende Grund; de siluriske Bjergarters fordet- meste graa Farve afløses af en rødbrun, og de mange Trapudbrud, som mod Nord og Vest udøve en saa be- tydelig Indflydelse paa Overfladens Charakteer, ei’e her næsten aldeles forsvundne. Old Red, der forneden be- staaer af Mergel og »Cornstone«, foroven af Sandsteen og Conglomerater, hviler som allerede anført med concor- dant Leiring i et stort, af Silurformationen dannet Bassin, der mod Øst finder en Støttemuur i Syenitmasserne i Abberley- og Malvern-Hills (Retn. N.—S.), og skjøndt Mægtigheden staaer betydeligt tilbage for de ældi’e Dannel- sers, stiger den dog i Herefordshire og det sydlige Wales til 8 å 10,000'. Paa de tvende sidstnævnte Steder hæver det ellers temlig jevne Terrain sig i Black-Mountains og Fans of Brecon (2860') til ret anseelige Høider og tjener navnlig i Glamorgan- og Caermarthenshire til Underlag for en Steenkulsformation, som henhører til de betydeligste paa de britiske Øer. Det store Kul- bassin i Sydwales bestaaer nedenfra opad af Kulkalk, Millstonegrit og kulførende Sandsteen, og Mægtigheden