Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

57 Halvøen baade paa Overgangsformationens og Steenkuls- formationens Omraade har Landet været stærkt udsat for plutoniske Forstyrrelser, og saavel trapiske som granitiske Gjennembrud have fundet Sted gjennem lange Tidsløb indtil efter Dannelsen af Steenkulsfbrma- tionen. Ligesom i Wales optræder Trapen deels under Form af en mellem Sedimenterne indleiret Tuff, deels med egentlig eruptiv (ell. intrusiv) Charakteer, og naar man undtager den sydlige Deel af Cofnwall, hvor Hoved- retningen er NO. — SV., er Trapmassern.es Strygning gjerne 0. — V. ligesom Lagenes. De granitiske Eruptioner staae aabenbart i en eruptiv Forbindelse med Trapmassernes Frembrud, idet de baade ere foregaaede i den samme Deel af Landet, hvor disse havde fundet Sted i en tid- ligere Periode, og tillige ere brudte frem gjennem de samme Eruptionslinier, og det er mærkeligt nok, at ikke alene de porphyragtige »Elvans« men ogsaa disse Egnes talrige Tin- og Kobbergange, der begge ere af senere Oprindelse end Graniten, have samme Strygning og samme geographiske Udbredelse, som allerede er angivet af Cornwalls og Devons ældste, sedimentære Trapdannelser. Naar man medtager Scilly-Øerne, har Halvøen 6 større og flere mindre Granitpartier, af hvilke det østligste og største nemlig Dartmoor opnaaer en Høide af 1700' og er dækket af Moser og talløse omkringstrøede Fjeldblokke. For at afslutte Betragtningen af det vestlige Eng- lands Bjerglandskaber, staaer det nu kun tilbage at kaste et Blik paa de bjergfulde Egne mod Nord, som ere vel- bekjendte under Navn af Cumbrian- Mountains- og Pennine- Hi 11 s. De danne en Samling af Høilande