Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

66 Det førstnævnte, der afleirede sig ved Slutningen af Jura- perioden, maa upaatvivleligt opfattes som en gammel Deltadannelse, hvis Overflade er bleven blottet mellem Skrænterne af North-Downs og South-Downs, og det jevne, af »Weald Clay« bestaaende Terrain, som fra 0.—V. gjennemstryges af en høiere, antiklinal Rygning af det saakaldte Hastingssand, er særdeles tjenligt for Egens Væxt, hvorfor dette Træ ogsaa er meget hyppigt over hele Landskabet. I Londons og Hampshires Tertiær- bassiner dannes Udfyldingen af eøcene Lag, hvis vigtigste Etage bestaaer af det blaagraa Londonleer, dei’ hæver sig i høie Skrænter paa Nordsiden af Øen Sheppey, og dertil knytter sig paa Kysten af Norfolk og Suffolk en Svite af pleøcene, deels sandede, deels kalkagtige Lag, som forenes under Navn af »Crag«, og i alt Fald foroven tydeligt give sig tilkjende som en Brakvandsdannelse. Tilføie vi endnu, at den engelske Østkyst har betydelige Mosestrækninger, af hvilke de største udbrede sig om- kring The Wash (Fendistrictet), og at hele Nord- og Mellemengland er rigeligt bestrøet med erratiske Blokke fra de gamle Bjerglande mod Vesten, saa troe vi hermed at turde slutte Betragtningen af Landets geognostiske Architektur og Physiognomi og skulle nu i det Følgende gaae over til at fremstille den særegne Udviklingsproces, gjennem hvilken England efterhaanden har modtaget sin nuværende Skikkelse. Englands geologiske Udvikling. Den Betydning for Landenes Terraindannelse, som vi i det første Afsnit af denne Afhandling have tillagt Leiringsforholdene og Bjergarterne, turde ved •