Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

65 S. og SO., idet den krydser Humber og nærmer sig The- Wash, og efter en længere Afbrydelse af Havet og Fen- districtets udstrakte Mosegrunde træder den atter frem paa Kysten af Norfolk, idet den under forskjellige Navne (Chiltern-Hilis, Marlborough-Downs etc.) fortsætter sig mod SV. og med steile, bugtede Skrænter rager op over OoHthen. Mod SO. er Faldet som sædvanligt meget jevnt, og i denne Retning gjennembrydes den af en stor Mængde Tverdale, blandt hvilke navnlig Themsdalen er berømt for sin maleriske Skjønhed. Sydpaa udbreder Kridtformationen sig i et anseeligt, jevnt Plateau, der er velbekjendt under Navn af Salisbury- Sletten, og herfra sender den tvende Arme mod 0. og SO., af hvilke den førstnævnte og nordligste, som fører Navn af North- Downs, ender i de prægtige Klinter ved Dover og Folk- stone, medens den anden, som benævnes South-Downs, med steile Skrænter sænkei’ sig mod Havet ved Beachy- Head. Begge have de et steilt Fald indefter mod Wealdterrainet og et jevnt Fald udefter, idet de skyde ind under Londons og Hampshires store Tertiærbassiner, og begge gjennembrydes de retvinklet af talrige Tverdale, der tjene til Afløbscanaler for de Floder, som fra Weald- terrainet flyde mod Nord og Syd. Paa Halvøen Purbeck og Øen Wight ere Kridtformationens ellers saa rolige Lag reiste i Veiret til næsten lodrette Stillinger, og denne mærkelige fra 0—V løbende Hævning maa endog have fundet Sted langt ind i Tertiærtiden, da eøcene Lag ere bievne forstyrrede paa en lignende Maade som Kridtet. For at afslutte Betragtningen af Englands geogno- stiske Bygning, staaer det nu kun tilbage at kaste et Blik paa Wealdterrainet og de tertiære Nedlag.