Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

64 tage deres Vei mod Øst, men skjøndt Situationerne undertiden, som f. Ex. i Cotswold-Hills, ere ret maleriske med dybe Indskjæringer og steile Fjeldvægge, ville dog i Reglen de tavleformige Høie, lyse Farver og blidere, mere afrundede Terrainformer frembyde en paafaldende Mod- sætning til Vestens og Nordens mørke, markerede Bjerg- egne. — I Yorkshire1), hvor Oolithen er stærkt udviklet og stiger til den forholdsviis betydelige Høide af henimod 1500'(York Moors), er deus Sammensætning af en noget anden Beskaffenhed end i det øvrige England, og navnlig udmærker den nedre Etage sig ved en betydelig Mæg- tighed af Sandsteen og Skiferieer med smaa Kullag, hvorved den kommer til at nærme sig en Deel til Jura- formationens Udvikling i Tydskland. Den fremherskende Strygningsretning i det vestlige England (NO.—SV.), der gjentager sig saa smukt i de af Lias og Oolith dannede Bælter, viser sig ikke mindre charakteristisk i en stor Deel af Kridtformationen, som i den østlige og sydlige Deel af Landet spiller en fuldkomment saa fremragende Rolle som Oolithen. Den bestaaer forneden af sandede og lerede Lag (nedre Grønsand, Gault og øvre Grønsand), foroven af Kridt- mergel og Skrivekridt, og dens hvide af en lavere Grøn- sandsterrasse ledsagede Skrænter, afrundede Bakkedrag og magre Græsgange meddele Landskabet et ikke mindre eiendommeligt Udseende end dens næsten fuldstændige Mangel paa Trævæxt. Fra Flamborough-Head paa, Kysten af Yorkshire stryger Kridtformationen først mod Vest, derpaa bøier den under Navn af Yorkshire-Wolds mod T) Phillips: Geology of Yorkshire. I. 1835. p. 7 o. f.