Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

63 (Lias) danne en jevn og lavtliggende Grund, at Lag- stillingen er horizontal eller kun har et yderst ringe Fald mod SO., og at den brogede Sandsteen, Keupermergelen og Liasleret ere ordnede trinviis over hinanden, uden at imidlertid denne Leiring giver Anledning til nogen væsentlig Afbrydelse i Slettens eensformige Beskaffenhed. Medens de sidstnævnte Forhold ikke undergaae nogen Forandring for de følgende Formationers Vedkommende i Mellem- og Nordengland, er det Samme ikke Tilfældet med Over- fladens Former, og navnlig bidrager den store Oolith- formation, som udgjør et meget charakteristisk Led af Englands geognostiske Bygning, ikke Lidet til at paa- trykke dets østlige Egne et mere udpræget Physiognomi. Oolithformationen, der bestaaer af 6 Etager (Inferior og Great Oolith, Oxford Clay, Koralrag, Kimmeridge Clay og Portland Oolith), hvoraf imidlertid de to øverste kun ere udviklede i Syd-England, danner et høitliggende, tørt Kalkplateau, som i et bredt Bælte strækker sig tvers gjennem Landet fra Kysten af Yorkshire til Kysten af Dorsetshire, og medens den mod SO. taber jevnt i Høide henimod Kridtformationens Rand, danner den høie, bugtede Skrænter mod NV., c(er tilbyde vide Udsigter over de af Lias og Keuper bestaaende Sletter. Da Plateaumassens brede Ryg sammensættes af afvexlende Kalk- og Leer- f'ormationer, har den ikke i samme Grad været i Stand til at modstaae Degradationens forstyrrende Indflydelse, og «enhver Oolithmasse danner en Skrænt over det underliggende Leer, saaat flere Rygge og Længdedale give Oolithterrainet en bølgeformig Charakteer.« Oolith- formationen gjennembrydes ligesom den store permiske Terrasse af talrige Tverdale, gjennem hvilke Floderne 5*