Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

62 Betydning. I disse Egne danner den nemlig en høi Terrasse, som med steile Skrænter rager op over det lavere Kulterrain i Vest, medens den falder jevnt til den modsatte Side, men skjøndt den lange Vestskrænt i det Hele er temlig markeret, er den dog mærkeligt nok uden Indflydelse paa Vandløbenes Retning, og de fra Kulterrainet kommende Floder gjennembryde den alle med østligt Løb, idet de bane sig Vei gjennem dens talrige Tverdale. Langt vigtigere for Englands Overflade- forhold er den afSandsteen og Mergel (Keuper) bestaaende Triasformation (New Red) 1), der ligesom den permiske hviler discordant paa de ældre Dannelser og lig et roligt Hav udbreder sine Sletter ved Foden af det nordlige og vestlige Englands Bjergegne; Lagstillingen er næsten horizontal eller* falder kun svagt mod 0. og SO., og den røde, frugtbare Jordbund, som navnlig hai’ en stor Ud- bredelse i Stafford-, Leicester- og Warwickshire, er berømt i hele Storbritannien for sine ypperlige Frugt- haver. Mod Øst følges Triasformationen regelmæssigt af det seige, blaalige Liasleer, som med et Bælte af grønne Enge strækker sig tvers gjennem Landet fra Kysten af Yorkshire til Lyme-Regis i Dorsetshire, og dets græsrige Sletter, der danne en umiddelbar Fort- sættelse af New Red, bidrage ikke Lidet til at udvide det jevne Terrain, som først finder en Grændse mod Øst i Oolithens høitliggende, tørre Kalkformationer. I den foregaaende Fremstilling er det bleven ud- hævet, at baade Triasformationen og den ældre Jura i) Binney: Qvart. journ. of the geol. soc. of London. IL 1846. p. 12 o. f. Huil: Qvart. journ. etc. XIV. 1858. p. 219—27.