Skolebygninger Og Skolemateriel

5 ligesom jeg forhen havde stoppet i Vinduerne, der manglede«. Først 1836 blev der gravet en Brønd. — Ved Siden af denne Skildring er det en Glæde at se Forholdene i Helsingør. Der indrettede man 1805 Fattigskolen i det murfaste, gamle Karmeliterkloster. Der fik ogsaa Borger- og Almueskolen Hjemsted 1822—1841 og Friskolen 1841—1887. Under saa forskelligartede Forhold er det vanskeligt at følge Skole- bygningerne gennem Aarhundredet. Man kan dog maaske sige, at Udvik- lingen er sket i tre Perioder, der markeres ved 1) Anordningen 29. Juli 1814, 2) Lov 8. Marts 1856 og 3) Lov 24. Marts 1899 (29. Marts 1904). Første Periode. Byggegrunden. Anord, siger, at Grunden, paa hvilken Skolehuset skal opføres, maa være opfyldt med Grus eller stridt Sand indtil en halv Alens Højde over den udvendige Jords Overflade. Denne fortrinlige Bestemmelse tilsigter, at Bygningen skal være tør, idet der til de 12 Tommer maa føjes Bjælkens og Gulvbrædernes Tykkelse, ca. 6 Tommer, hvorved Gulvets Over- flade kommer ca. 18 Tommer over den omgivende Jord. Desværre blev Anordningens Fordring kun i ringe Grad fulgt gennem Tiderne, hvad der foranledigede Fugtighed, Svamp og andre Ulemper for Bygningerne. Paa denne Grund skulde saa Skolehuset opføres. Om dette siger Anord., at Skolestuen bør være rummelig og af en til Børnenes Antal pas- sende Størrelse, at der mindst bør være 4 Alen mellem Gulvet og Bjælkerne, at Tag, Døre og Vinduer bør være tætte, og de sidste saaledes indrettede, at de kan aabnes, samt at Gulvet bør være enten af Bræder eller af Mursten, satte paa Kant. Om Lærerboligen hedder det kun, at den skal give anstæn- digt Husrum for Læreren med Familie. Efter denne beskedne Vejledning skulde de ny Skolehuse opføres, og tarvelige blev de i Almindelighed. Blandt de tidligste Skolebygninger (fra 1816) kan nævnes Allindemagle, der bestod af 9 Fag Stuehus med klinede Vægge og 10 Fag Udhus; Benløse, hvor der var 10 Fag Stuehus af Bindingsværk og Mur; Asmindrup (i Ods Herred) med et 10 Fags grundmuret Stuehus og et Udhus paa 13 Fag. Som disse Eksempler peger paa Uensartethed, møder man det samme i Tyvernes Skolehuse. Nogle er gode grundmurede Bygninger, andre af Bin- dingsværk med Mur, og atter andre Bindingsværk med klinede Vægge. Skolestuerne varierer fra 3 til 5 Fag, kun meget sjældent derover. Nogle Lærerboliger har 4, ja endog 5 Værelser, medens andre kun har de fra Frede- rik IV’s Skoler kendte to smaa Stuer. Ofte træffer man alle Vinduer spigrede fast, altsaa uden Hængsler og Beslag. Midt i al denne Uensartethed gøres der fra Kancelliets Side et Forsøg paa at optræde vejledende. Der var nemlig fra enkelte Kommuner indsendt til Approbation Tegninger til nye Skolehuse, der var større og flottere ud-