Skolebygninger Og Skolemateriel

7 ning paa, og som dels ikke hensigtsmæssigt og paa økonomisk Maade har disponeret over Rummet. Derfor har Kancelliet, for at unødvendige Ud- gifter ved slige Bygningers Opførelse kan undgaas og til Lettelse for ved- kommende Kommuner, ladet forfatte fuldstændige Tegninger til Landsby- skoler og disses Udhuse. Kancelliet vil i hvert enkelt Tilfælde afgøre, om Huset skal være af Grundmur eller af Bindingsværk, samt om Skolestuen, naar Hensyn tages til Børnetallet i Distriktet, bør være større end paa Teg- ningen antydet. Tegningen, der ledsagede Cirkulæret, var litograferet af Mansa og udført i det kgl. Stentrykkeri i 100 Eksemplarer, hvoraf formentlig 50 Stykker blev udsendt. At Kancelliet ikke har betragtet sine Tegninger som enegyldige, ses af, at da Provinsialstænderne forespørger, om de maa kunne fraviges, svarer Kancelliet i Cirkul. 20. Januar 1838, at Hensigten med bemeldte Tegninger ikke har været, at de skulde være en aldeles ubetinget Norm for Indretning af nye Skolebygninger, og at dersaaledes vilde kunne foretages saadanne Afvi- gelser fra samme, som efter de lokale Forhold maatte anses hensigtsmæssige. Det synes ikke, at disse Tegninger fik nogen nævneværdig Indflydelse paa de nye Skolehuse, i hvert Fald har de ikke fremkaldt en særlig Type, om end enkelte blev opført efter dem (f. Eks. Skolen i Fodby ved Næstved). Sidst i Trediverne begyndte det at lysne for Landbruget. En Række gode Aar hjalp Bonden ud over den lange kritiske Tid, der med smaa Svingninger havde varet fra Krigsaarene. Med de bedre Tider fulgte ogsaa en vaagnende Interesse for Skolevæsenet. De ældste og skrøbeligste Skoler blev erstattet med ny, der i nogen Maade kom til at nyde godt af de med de bedre Tider voksende Krav, idet saavel Skolestuen som Lærerboligen blev mere tidssva- rende. At noget saadant kunde tiltrænges, vil man erfare ved at kaste Blikket ud over f. Eks. Sjællands Skoler omkring ved Aaret 1840. Bygningsmaaden, Bygningsmaterialet, Størrelsesforholdene og Indretningen i det hele viser, at man overalt har ladet sig lede af Tilfældighederne. Bjeverskov Skole bestod af en ældgammel, grundmuret Bygning. I Boeslunde var Lærerboligen gammel og skrøbelig. Skolehuset, en isoleret Bygning paa 5 Fag, var opført 1831 af Grundmur; to Udhuse, opførte samme Aar, med klinede Vægge. I G j e r 1 ø v var Skolehuset bygget 1801 af lutter Tømmer. Sønderup Skole var en smuk, grundmuret Bygning, Værelserne rummelige og bekvemt indrettet, men Gaardsplads manglede ganske, Haven ubetydelig. V etterslev Skole var af Bindingsværk og Mur, 10 Fag, deraf Skolestuen 3 Fag. Ørslevunderskov Skole, af Bindingsværk paa 10 Fag, laa lige i Gadelinien, saa at der hverken var Gaardsplads eller Fortov. Valsø- m a g 1 e Skole var et 8 Fags Bindingsværkshus, Skolestuen lille og mørk. Herrestrup havde en Christian IV’s Skole paa 9 Fag, deraf 3y2 Fag til Skolestue og 5% Fag til Lærerbolig. Fodby og Bidstrup var op- ført efter Kancelliets Tegninger (1829). Disse Eksempler kan slutte med