Skolebygninger Og Skolemateriel

10 Emil Sauter. lærerens Boliger er i Sidepartierne; den førstnævnte til venstre for og bag ved Skolestuen, den anden til højre. Lige saa lidt som Kancelliets Tegninger 1829 fik nogen nævneværdig Indflydelse paa Nybygningerne i Trediverne og Fyrrerne, blev Ministeriets Tegninger 1857 normgivende i de derefter følgende Aar. Kommunerne gik hver ad sin Vej og søgte paa alle mulige Maader at komme billigst muligt uden om alle Fordringer og Paalæg fra Myndighedernes Side. Ifølge statistiske Undersøgelser 1867, altsaa 11 Aar efter Lovens Fremkomst, havde 57 pCt. af Danmarks Skoler under 90 Kbfod Rum pr. Barn. Paa samme Tid fastsatte Loven i Østerrig 102—120 Kbfod, i Dresden 130 Kbfod, i Zurich 190—235 Kbfod Rum pr. Barn; ja i en Kom- muneskole i Paris havde man endog 300 Kbfod Klasserum pr. Barn. At Forholdene vedblev at være saa tarvelige her, havde sin Grund dels i Kommunalbestyrelsernes Uvillie over for Udgifter til Skolerne og dels i Skoledirektionernes, vel nærmest Prov- sternes, bristende Evne til at føre et effektivt Tilsyn med Skolebygningerne og Skolelokalerne. Da Danmarks Lærerfor- ening blev stiftet 1874 satte den Skolematerielsagen paa sit Program, og ved sine Medlemmer Emil Sauter, M. Abrahamsen og P. A. Holm lod den afholde Foredrag Landet over om Skolebygningernes Indretning, om Skolehygiejne (især Varme- og Ven- tilationsspørgsmaalet) og beslægtede Emner. Paa disse talrige Møder blev Manglerne ved Skolebygningerne og Skolestuerne stærkt fremhævet, hvad ogsaa fandt Sted paa de store Landsmøder, Foreningen lod afholde 1879 og 1886. Paa det første af disse holdt Arkitekt Fr.Levy et ypperligt Foredrag om Skolehygiejne, rigt paa positive Oplysninger, redeligt i sin Kritik og moderat i sine Krav. Ved samme Lejlighed talte Lærer Duban Hjorth om »Landsbyskolebygninger, særlig Skolelokalerne«. Han sagde: »Ikke faa Steder er Gulvene raadne, ofte er de af Mursten,ja endog af Brosten, og det med en saadan Brolægning, at dersom den fandtes i Københavns Gader, vilde der opløftes et Ramaskrig. Lofterne er flere Steder utætte, især hvor de bestaar af Fjæl. Mange af dem forsømmes ofte — ligesom hele Bygningen — med Maling, og flere Lofter har aldrig været berørt af en Pensel. Vinduerne er ofte utætte, mangler Beslag.... er fastspigrede endog med Firetommerssøm«.