Skolebygninger Og Skolemateriel
Forfatter: Fr. Thomassen
År: 1914
Serie: DEN DANSKE FOLKESKOLE GENNEM HUNDREDE AAR
Udgave: SÆRTRYK
Sider: 28
UDK: 7271
Emne: SÆRTRYK
SÆRTRYK AF »DEN DANSKE FOLKESKOLE
GENNEM HUNDREDE AAR«
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
og at Overfladevandet fra Landeveje, Møddinger og Stalde siver ind under
Bygningens Grund. Under saadanne Forhold er det ikke underligt, at Læ-
rerne besværer sig over Autoriteternes Ulyst til at raade Bod paa Skaden. —
Med Hensyn til Gulvareal pr. Elev maa det bemærkes, at et stort Antal
Skolestuer var saa smaa, at der var under 10 Fod pr. Elev, medens Hygi-
ejnekommissionen satte 13 Fod som Minimum. Dog maa det tilføjes,
at i ca. % af Skolerne var der 17 Fod eller derover pr. Elev. — 1856-Loven
forlangte 90 Kbfod Rum pr. Elev, Hygiejnekommissionen satte 130 Kbfod
som Minimum. De faktiske Forhold omkring 1880 var saaledes, at 6 Klasse-
værelser i hele Landet havde under 30 Kbfod, og 80 Klasseværelser under
50 Kbfod. Af 5986 Klasseværelser paa Landet havde Fjerdedelen under
90 Kbfod, medens paa den anden Side x/5 af dem havde 150 Kbfod eller der-
over pr. Elev. Disse Tal viser en nogenlunde god Tilstand, men det maa
ikke overses, at man flere Steder i Jylland skaffede Skolestuen større Kubik-
indhold ved at sænke Gulvet (o: grave det ned i Jorden) indtil % AL
Skønt man kan træffe saadanne Mærkværdigheder ved et Par jydske
Skoler, at saavel Skolestue som Lærerbolig findes i Kommunens Fattighus,
eller at Skolehus og Lærerbolig er fjernet endog over % Mil fra hinanden, saa
maa det dog siges, at Loven af 1856 fik raadet Bod paa en Del slemme
Uregelmæssigheder, idet vel omtrent % Landets Skoler blev opført eller
udvidet i Henhold til denne Lov, og ikke sjældent var Kommunerne ganske
liberale og gik en Del videre, end Loven fordrede. Da Læreren stundom
blev taget med paa Raad, fik han ofte sine særlige Ønsker opfyldt. Navnlig
er Beboelseslejligheden derved blevet større og bedre end lovbefalet. 4—5
Værelser er hyppige, 6—7 Værelser forekommer ogsaa. Man kan vel sige,
at af samtlige Lærerboliger paa Landet havde 48 pCt. 1—3 Værelser, 32 pCt.
4 Værelser, 14 pCt. 5 Værelser og 6 pCt. 6 eller flere. Men midt i denne Vel-
stand kan ogsaa noteres en Lærerbolig paa 2 Værelser, henholdsvis 30 og 12
AL, en anden paa 70 AL og en, hvis 2 Værelser havde et Flademaal af
80 Al. Kakkelovne findes i Almindelighed i alle Værelserne; men der gives
ogsaa Lærerboliger med kun to, ja een Ovn i hele Lejligheden.
En Lærer beskriver Skolen paa en 0 i Limfjorden saaledes: Skolen var
opført 1856. Man kunde naa Loftsbjælkens Underkant med Haanden. I
Soveværelset var der to faste Senge med et Stykke Gulv af Mursten imellem.
I Køkkenet og Bryggerset var Gulvet af store Brosten, i Pigeværelset og i
Spisekammeret af stampet Ler. I den for Lærerlejligheden og Skolestuen
fælles Forstue var Gulvet lagt af Smaasten, og i Skolestuen af store Kampe-
sten paa en Gang nær i Midten, der var var lagt af Mursten. Dørene var saa
lave, at man maatte bukke sig for at komme ind ad dem. Vinduerne var smaa
og fastsømmede; kun to Smaavinduer i Skolestuen kunde lukkes op. Kun
een Ovn, en Bilæggerovn, fandtes i Værelserne.
Med Hensyn til Opvarmning og Luftfornyelse i Skolestuen og i Lærer-
boligen kan det siges, at disse Forhold stod paa et meget primitivt Stade.
Ventiler nævnes ved de fleste Skoler, dog ikke alle; men utætte Vinduer og
Døre maa ofte fungere som Luftfornyere. Ofte anbringer man i nye Skoler