Skolebygninger Og Skolemateriel

Forfatter: Fr. Thomassen

År: 1914

Serie: DEN DANSKE FOLKESKOLE GENNEM HUNDREDE AAR

Udgave: SÆRTRYK

Sider: 28

UDK: 7271

Emne: SÆRTRYK

SÆRTRYK AF »DEN DANSKE FOLKESKOLE

GENNEM HUNDREDE AAR«

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
12 og at Overfladevandet fra Landeveje, Møddinger og Stalde siver ind under Bygningens Grund. Under saadanne Forhold er det ikke underligt, at Læ- rerne besværer sig over Autoriteternes Ulyst til at raade Bod paa Skaden. — Med Hensyn til Gulvareal pr. Elev maa det bemærkes, at et stort Antal Skolestuer var saa smaa, at der var under 10 Fod pr. Elev, medens Hygi- ejnekommissionen satte 13 Fod som Minimum. Dog maa det tilføjes, at i ca. % af Skolerne var der 17 Fod eller derover pr. Elev. — 1856-Loven forlangte 90 Kbfod Rum pr. Elev, Hygiejnekommissionen satte 130 Kbfod som Minimum. De faktiske Forhold omkring 1880 var saaledes, at 6 Klasse- værelser i hele Landet havde under 30 Kbfod, og 80 Klasseværelser under 50 Kbfod. Af 5986 Klasseværelser paa Landet havde Fjerdedelen under 90 Kbfod, medens paa den anden Side x/5 af dem havde 150 Kbfod eller der- over pr. Elev. Disse Tal viser en nogenlunde god Tilstand, men det maa ikke overses, at man flere Steder i Jylland skaffede Skolestuen større Kubik- indhold ved at sænke Gulvet (o: grave det ned i Jorden) indtil % AL Skønt man kan træffe saadanne Mærkværdigheder ved et Par jydske Skoler, at saavel Skolestue som Lærerbolig findes i Kommunens Fattighus, eller at Skolehus og Lærerbolig er fjernet endog over % Mil fra hinanden, saa maa det dog siges, at Loven af 1856 fik raadet Bod paa en Del slemme Uregelmæssigheder, idet vel omtrent % Landets Skoler blev opført eller udvidet i Henhold til denne Lov, og ikke sjældent var Kommunerne ganske liberale og gik en Del videre, end Loven fordrede. Da Læreren stundom blev taget med paa Raad, fik han ofte sine særlige Ønsker opfyldt. Navnlig er Beboelseslejligheden derved blevet større og bedre end lovbefalet. 4—5 Værelser er hyppige, 6—7 Værelser forekommer ogsaa. Man kan vel sige, at af samtlige Lærerboliger paa Landet havde 48 pCt. 1—3 Værelser, 32 pCt. 4 Værelser, 14 pCt. 5 Værelser og 6 pCt. 6 eller flere. Men midt i denne Vel- stand kan ogsaa noteres en Lærerbolig paa 2 Værelser, henholdsvis 30 og 12 AL, en anden paa 70 AL og en, hvis 2 Værelser havde et Flademaal af 80 Al. Kakkelovne findes i Almindelighed i alle Værelserne; men der gives ogsaa Lærerboliger med kun to, ja een Ovn i hele Lejligheden. En Lærer beskriver Skolen paa en 0 i Limfjorden saaledes: Skolen var opført 1856. Man kunde naa Loftsbjælkens Underkant med Haanden. I Soveværelset var der to faste Senge med et Stykke Gulv af Mursten imellem. I Køkkenet og Bryggerset var Gulvet af store Brosten, i Pigeværelset og i Spisekammeret af stampet Ler. I den for Lærerlejligheden og Skolestuen fælles Forstue var Gulvet lagt af Smaasten, og i Skolestuen af store Kampe- sten paa en Gang nær i Midten, der var var lagt af Mursten. Dørene var saa lave, at man maatte bukke sig for at komme ind ad dem. Vinduerne var smaa og fastsømmede; kun to Smaavinduer i Skolestuen kunde lukkes op. Kun een Ovn, en Bilæggerovn, fandtes i Værelserne. Med Hensyn til Opvarmning og Luftfornyelse i Skolestuen og i Lærer- boligen kan det siges, at disse Forhold stod paa et meget primitivt Stade. Ventiler nævnes ved de fleste Skoler, dog ikke alle; men utætte Vinduer og Døre maa ofte fungere som Luftfornyere. Ofte anbringer man i nye Skoler