Skolebygninger Og Skolemateriel

Forfatter: Fr. Thomassen

År: 1914

Serie: DEN DANSKE FOLKESKOLE GENNEM HUNDREDE AAR

Udgave: SÆRTRYK

Sider: 28

UDK: 7271

Emne: SÆRTRYK

SÆRTRYK AF »DEN DANSKE FOLKESKOLE

GENNEM HUNDREDE AAR«

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
3 Anord. f. L. § 1 fastsætter, at der skal findes saa mange Skoler, at de, der undervises i dem, ikke har mere end en Fjerdedel Mil dertil fra deres Hjem. Det vil sige, der skulde opføres et meget stort Antal Skoler, men hvor mange? Dette vilde fremgaa af de af vedkommende Amtmand og Amtsprovst udarbejdede og til Kancelliets Approbation indsendte Skole- planer. Disse skulde nemlig som Grundlag for Ordningen af Skolevæsenet i de enkelte Kommuner indeholde Bestemmelser om Skolernes Tal og Distrikts- omraade samt om Lærernes Antal og Lønning. Før Approbationen forelaa, kunde man derfor ikke tage fat. I Hovedsognene havde man i Almindelighed de gamle Degneboliger at ty til, men i Annekssognene og i de fjernere lig- gende Distrikter vilde der være at opføre nye Bygninger til Skole og til Lærer- bolig. Dog, dette var lettere sagt end gjort; thi netop samtidig med, at Skole- loven skulde træde i Kraft, indtraf de store Vanskeligheder paa Pengevæ- En af Prinsesse Sofie Hedevigs Skoler (Bagsværd). senets Omraade, og til disse Vanskeligheder maatte der tages Hensyn. Kan- celliet gav derfor Henstand med Nybygningerne og paalagde tilmed Kom- munerne at fare med Lempe og udvise den størst mulige Sparsommelighed. Dette faldt godt i Traad med det almindelige Ønske. Da Tømmer, Jærn, Kul og alt, hvad der skulde haves fra Udlandet, stod i høje Priser, medens vore egne Kvæg- og Kornpriser dalede, er det forstaaeligt, at man paa alle mulige Maader søgte at komme uden om Lovens Ord. Det gik derfor langsomt med Nybygningerne. 1816 havde Kancelliet kun faaet approberet Skoleplaner for 523 af de 1697 Landsogne. I disse 523 Landsogne skulde der være 734 Skoler. Hertil benyttede man 570 ældre Skolehuse eller andre Bygninger. Der skulde saaledes opføres 164 nye; men af dem var der i de første to Aar kun opført 7. Lige saa langsomt gik det med Købstædernes Skoleplaner. For de 66 Købstæder var der i samme Tid kun approberet 8 Skoleplaner. De daarlige Tider og Uvillien mod den nye Skolelov havde hver for sig Del i Miséren. Kancelliet forhastede sig ikke med sine Approbationer.