Telefonen
Til Vejledning for Telegrafpersonalet

KAPITEL VIII. Liniebygning. Telefonledninger bestaa af Jern eller Kobber, hvilket sidste Metal, isoleret med et omgivende Lag, altid an- vendes til indvendige Ledninger. Det har dog ogsaa i de senere Aar næsten fuldkommen fortrængt Jernet til ydre Ledninger. Jern (Staal) er vel stærkere og billigere; men Kobberet har en langt betydeligere Ledningsevne. Til Langliniebrug egner Jernet sig desuden mindre godt paa Grund af dette Metals store Selvinduktion. Denne er en Følge af, at Jernet — paa Grund af dets magnetiske Egenskaber — ved Strømgennemgangen underkastes molekulære Forandringer. For at bøde paa Kobberets ringere Styrke har man dannet Legeringer, de saakaldte Kobberbronzer, der — om end noget paa Ledningsevnens Bekostning — have en meget høj Brudstyrke. Den Kobberbronzeledning, der anvendes til Statens interurbane Telefon-Langlinier, har for Hovedliniernes Vedkommende et Gennemsnit af 3 å 4 mm og til Byledninger 1,5 mm. Statstelegrafvæsenet stiller ved Leverancer følgende Fordringer til Bronzetraadens Egenskaber: