Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

Vindkjedlen og dette kan sikkerligt anbefales meget, hvor det kan bruges paa Grund af Vindkjedlens Form, men ofte har man Vanskeligheder ved at faae et saadant Stykke Kork ind, hvis man nemlig driver Vindkjedlen op af et Stykke heelt Metal, og trækker den saameget sammen, som man kan faae den for at undgaae Lodninger, eller hvis man lodder med Slaglod. Man har og foreslaaet, hvor dette ikke lob sig praktikere, at hælde oven paa Vandet igjennem een dertil foroven anbragt Prop, en Masse sejgkogt Linolie, der var saa stærkt kogt, at den kun var flydende saalernge 'den var varm; men naar den var kold lob sammen til en seig fast Masse; hvorvidt dette holder sig, veed jeg ikke; men det synes mig dog rimeligt. Hensigtsmæssigt er det og ac anbringe som paa Fig. 560. jpaneiy gjennem hvilke man kan lade Vandet lobe ud og Luft ind, hvis den skulde vare absorberet, og bestandigt efterses hvor host Vandet staaer ligesom ved Prsvehanerne paa Dampkjedler. Anmærkning 2» As Vigtighed ved Vindkjedler er det, at de gjsres af et SOitt# teriale, som man kan være sikker paa holder tæt; thi et Hul, som et Naalesrik er til- strækkeligt for at gjore Vindkjedlen uvirksom. Til Vindkjedler paa faststaaende især store Pumper kan man svm i Chaillot bruge stobt Zern; til Sprojrer bruger man hyppigst hamret Kobber, hvilket man saameget, som muligt bor trække op ved Drivning og ikke anbringe flere Lodninger, end højst nødvendigt er, da disse, især Tinlodninger sjeldent ere paalidelige. Noget kostbart; Men meget solidt er det, at gjme Vindkjedlen doppelt, saaledes, at der er en Afstand af Z Tomme i det mindste mellem begge; lade den yderste Vindkjedel foroven have en Aabning, gjennem hvilken man da indholder smeltet Beeg og Tælle, og derefter sættes en Prop i Aabningen. Anmærkning 3. Hvad angaaer Størrelsen af Vindkjedlen, da indsees, at denne ikke er ligegyldig, hvis den stal gjore sin Tjeneste fuldkomment; denne Størrelse as hænger da af den Sammentrykning, som Luften lider i vindkjedlen; denne maa da være saa stor, at Spændingen i det Hjeblik, da Vindkjedlen har uddrever den storste Vandmasse, som den ffal uddrive, har nogen Overvægt over Modstanden mod Vandets Stignings -Stigroret, hvilken Modstand altsan maa være givet .for at kunne bestemme Vindkjedlens Størrelse. Kalde vi Antallet af Atmosphærers Tryk, som dertil er for; 1 nodne n, saa er altsaa Luften i dette Hjcblik sammentrykt til — af sit oprindelige Vo- lumen ved armosphæriff Tæthed. Naar Vindkjedlen derimod fylder sig, maa Spændingen være stsrre, og jo mere denne afviger fra Spændingen n, desto uregelmæssigere er Ud-