Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
131 syet af Segldug, hvilke man da enten maler med Oliefernis eller bedre overtrækker ind- vendigt med en elastisk Fernis. Lædersugere kunne, naar de ere godt gjorte og af svært Læder næsten opfylde alle Betingelser; men de ere ulige kostbarere, end de vævede Nsr, og have, som siden naar Slangen omtales nærmere, vil blive viist, den Fejl, at Syenin- gen let bliver utæt. Hampflanger til Sugere kunne, naar de ere saa godt fernisserede, som man nu kan, næsten være tættere, end Læderflanger især til Sugere; men de have den Fejl, at de sædvanligst knaptbojede faae en Fold, der betydeligt formindster Gjennemsnits- arealet, og at de, naar de ere pressede flade, ikke af sig selv give sig ud. Det første kan hjelpes ved at lægge en Spiral af Jern eller Kobbertraad inden i dem; men deels er dette noget'kostbart, deels foraarsager det stor Ulejlighed at faae dem igjen rettede ud, hvis de stulde være traadte flade; bedst til dette Brug synes fortinnet øg siden Haardt trukket Ierntraad at være, da den er lige saa varig, som Kobberet, mere elastisk og stiv, og ikke saa kostbar, ved samme Tykkelse. Hvilket der bor anvendes euten Læder eller Hamp afhænger af Omstændighederne; kan man vogte Slangen for knappe Bøjninger og for at blive trykt flad, da fortjener fernisserede Hampsngere ubetinget Fortrinet. 945, Som allerede tidligere er bemærket maa i Sugroret eller hvor det er forbundet med Cylinderen, eller hvad der træder istedetfor den, vcere et Ventil. Formeu.af Ventilet er omtalt Art. 913 og folgende her kan endnu mærkes noget angaaeude dets Plads. For at faae det skadelige Rum, saa lidet fom muligt, er det vel i Almindelighed at tilraade, at lægge Ventiler oppe over Sugroret; men videre vigtigt er det ikke, naar man, som man har paa adskillige Pumper, bringer een med en Hane forsynet Tragt saaledes i Forbindelse med Pumpen, al man med Lethed kan fylde det ellers med Luft fyldte Rum med Vand eller hvad man kalder spæde Pumpen hver Gang den har været tom. Nogle paastaae, at Ventilet naar det ligger næsten nede ved Sumpen stal bedre holde tæt, og ikke spilde saameget Vand, fom naar det ligger ved Overenden, samt at Utætheder har nundre skadelig Indflydelse. Betydeligt mærkeligt synes dette dog ikke at være, saa at man i den nyere Tid baade ved Lofter og Trykpumper sædvanligst lægger Bundvenlilet ved Overr enden af Sugroret; men og paa hvitketsomhelst andet Sted, man begvemmest kan finde Plads til det. Anmærkning 1. Man har og lagt eet Ventil foroven og eet forneden af Sug- røvet, og har man Plads til er meget stort Ventil, da kunde, det maaffee være ret godt; da det standser det Vand, der ved Stemplets Tilbagegang vilde trykkes ud i-Fald dec fvrste Ventil ikke lukker sig tidligt nok. Z Almindelighed frembringes der noget Sted i Noret af en saadan Klap, saa at det er tilraadeligt, at farte en Vindkjedel for at (17*)