Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
137 trængelige lettere lide af Fugtighed, end Lcrdersianger, og bliver da og lettere ffjsre af pludselig stærk Tørring i Solen, end Lader, der i saa Fald ved Tran eller lignende feed Smørelse vil kunne gjsres blødt igjen. At Hampflanger ere lettere og kunne være i længere Stykker mellem hver Skrue er- forhen sagt. I Almindelighed foretrækker man dog endnu til Sprøjter, der ffulle drive Vandet hojt, Lcrdersianger. Anmærkning 1. Styrken af Slanger er det vanskeligt at beregne, da man ikke ret kan forud vide Styrken af Læderet, hvormeget det svækkes ved Sammenfojninr gerne o. s. v., og ligeledes kunne ved tilsyneladende lige svært Garn Hampsianger have en ulige Styrke eftersom Garnet er mere eller mindre haardt snoet og Hampen mere eller mindre godt heglet; de bor i Almindelighed, hvortil siden nærmere Grunden vil blive viist have saa stor Styrke ak de kunne udholde et Tryk, fra 5—10 Atmosphærer alt eftersom de skulle kunne sætte Straalen mere eller mindre hojt, hvilket let kan proves med en Trykpumpe med Ventil. Anmærkning 2. For at kunne efter Godtbefiudende sætte en længere og kortere Slange til, ere Slangerne i Stykker af 20—24 Fod. I ældre Tider satte man sædr vanligst en Skrue af Messing i den ene Ende,,09 en Mottrik i den anden, til hvilke to Stykker da Læderet gjordes fast derved, at Slangen trængtes uden om en Forlængelse af disse Stykker paa hvilke udvendigt vare lnddrejede skarpe Ringe, og besnoredes med Seglgarn. Dette var imidlertid ubecsvemk, da man saaledes maatte dreje det hele Stykke af Slangen om; man bruger derfor nu nersreh overalt kun at lade Tapskruen være fast me- dens derimod paa det andet Stykke sidder en 'kegleformig Tap, der gaaer ind i en til- svarende Uddrejning i det andet Stykke, og trykkes fast ved en Kappe, der gaaer uden om Tapstykket og indvendigt har Skruegænget, der passe paa Skruegangerne paa Skruetappen. Sædvanligsi er tillige til Kappen befæstet en Hffen, i hvilken kan stik- kes illd en smækker Line for at kunne trække Stykket op. Undertiden bruger man og at sætte en Hane i hvert saadant Stykke, hvilket i flere Henseender kan vare beqvemt; wendet .gjor Scrtstykket sværere og kostbarere og kan være farligt , hvis ikke Pumpen har et Sik- kerhedsventil. Indretningen af saadanne Skruer saaledes, som de findes ved den store Theatersprsjte i München af Reichenbach, sees Fig. 585. Man har og brugt aldeles at udelade Skruerne og med et Bajonctsiut at holde Keglen i Hullet; men dette er ikke solidt; bedre er det i alt Fald at bruge to Snapfjedre; men ikke desto mittdre bliver Skruen, skjondt den har Ubeqvemmeligheder, dog det Bedste, saasnart man kun giver den tilstrække- ligt grove Gevinder og indrettes saaledes at Mottriken let fatter. En Ulejlighed ved disse (18)