Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
fordi man beqvemtnere, kan placere Ventilet, deels fordi man da er frie for den Mængde
Stsv, der ellers lægger sig paa Stemplet og efterhaanden komme ind i Bælgen, samt
tillige flider stærkere paa Garneringen, saa at de hyppigere maae eftersees, end de andre,
^n enkeltvirkende Kassebælg med to Kasser saaledes som den findes i et Jernværk i
Jean-d’Heure (Meuse) sees Fig. 605; en dobbeltvirkende med fire doppelte Bælge af
Marland freres i Departm. Hante-Saone Fig. 606; en særdeles simpel doppeltbirkende
Cylinderbcrlg af Walter, drevet ved et Vandhjul, sees Fig. 607, fom den findes i Moutiers-
sur-Saulx (Meuse), en anden meer compliceret, i sit Detail usædvanligt, og i hej Grad
sindrigt construeret Cylinderbælg, der findes i Decazevilie (Aveyron) sees Fig. 608*).
De Dele, der ved Stempelbælge blive af Vigtighed ere Kassen eller Cylinderen, Stemplet
med sin Garnering, og Ventilerne, ved hvilke det fortrinsviis kommer an paa en rigtig
Placering. Vi ville betragte hver for sig.
986. Kasserne gjores hyppigt saaledes, at deres Hjørner gribe ind i hverandre
med Svalehaler paa sædvanlig Snedkerviis og Vunden indstemt; men anvender man ikke
andet Beflag, da er det sædvanligsr solidere, ogsaa at stemme de to Sider ind i de to
Andre, og holde dem sammen med Bolte, der gaae udvendigt igjeunem de fremftaaende
Stykker, hvilket imidlertid hverken seer saa godt ud eller er solidere, hvis man anvender
Veflag. For at de ikke stulde kaste sig, gjer man dem sædvanligst af doppelt Træe, saa,
ledes at det udvendigt Lag har Fibrene paa tværs, og det indvendige paa langs, og sæd-
vanligst vælger man dertil Fyrretræs; men Ulige bedre er det at gjore dem af udludet
Egetræs og med Fyldinger af en Fods Bredde med Rammer af | Fods Bredde, samt
derefter finere disse Samlinger paa Siden med meget stjært, fiint Træe f. Ex. Pæretræe,
Fineertrceet trækkes først igjeunem med kogende Linoliefernis, og holdes længere Tid under
Presse for ikke at kaste sig, limes derefter paa med Hornliim, blandet med Oliefernis,
og afflibes og poleres saa govt, som muligt; Bunden og det Udvendige af Kasserne over,
stryges forst nogle Gange med kogende Oliefernis og males derefter stærkt med Olie-
farve. Sædvanligst vælger man selv til de siorste Kasser kun 2 Tommers Planker, og
lader dem overalt være lige tykke og uden Understøtning; men har man i Kassen selv
ikkun et Tryk af 3—4 Tommer Vand, saa kan dette paa Midten gjerne buge Kasserne
*) As Fig 605 findes Detailtegninger hos Walter et Leblanc Metallurgie practiquc du fcr> pat.;s
1837, PI. 23 ; af Fig. 606, i Portefeuille industrielle du conservatoire des arts, Tome I, PI. og,
af Fig. 607 hos Leblanc et Walter PI. 25, og af Fig. 608 i Pillet-Will Examen de l’usine de
Decazevilie, 4to Paris 1837; samt i Bullet, de la soc. d'Encour. 1833.