Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

236 ligefrem er baseret paa geometriske og trigonometriske Sætninger behoves ikke her videre at fremsættes. 1020. Hvad angaaer Formen af Løftearmens eller Nokkens virkende Deel da er denne ved Hammere, der gaae raff, næsien aldeles ligegyldig, naar man kun ikke gjor den længere, end at den kan flippe, naar den har fort den bestemte Vue, saa at man kan afrunde den vilkaarligt; ved Hammere, der kun gjvre 60 Slag i Minutet og lofte til en flor Hojde, turde der vel være Grund til at vælge en saadan Form af Curve, at Loft- uingen steer jevn, hvilken Curve-Construction er omtalt i Art. 632 tilstrækkeligt udførligt. Formen af Reversen bliver namrligviis aldeles ligegyldig, naar den kun er saaledes, at den ikke er ivejen for Hammerens Bevægelse, og man gjer derfor bedst i at give den et Bryst bag til, som og vil sees paa Figurerne. 1021. Consiructionen af Hæveringen er forskjellig ved de forffjellige Hammere. Ved den afbildede Pandehammer ere Loftearmene eller Nokkerne indsatte i Ringen, hvilket har den Fordeel at de kunne ombyttes naar de siides. Ved den afbildede Brystr hammer derimod ere Nokkerne i samme Stykke, fom Ningen; men belagt fortil med et Stykke haardt Træe, der er fastkilet i en Fals; Træet er ved Enderne omlagt med en Ning, der holdes ved en Plade for hver Ende, disse to ere nietede sammen ved en gjennemgaaende Nietnagle; hyppigere er det, at man, som Fig. 626 viser, lægger en smedet Jernring om Træet. Hæveringen er ved Iernaxer med et fiirkanter Hul, i hvilket den fastkiles paa den fiirkantede Axe; men bedre vilde det være, at sætte den fast, saaledes som siden stal sees, naar omtales Forbindelsesmaaderne mellem Maskiners enkelte Dele, at begge Dele kunne være afdrejede. Ved Træeaxer gjor man den enten indvendig rund og kiler den paa den ligeledes runde Axe, eller man støber den med Fremspring saaledes, at man kan flyde Trceestykker ind i Mellemrummene og bolte disse fast. Ved Bryst, hammere er Hæveringen sædvanligt ikke saa stor, at den har mange Arme, og den kan da saaledes iLllmindelighed være massiv og lægges lige om Axen. Ved Stjerthammere, ved hvilke man ikke kan ret godt komme til at lægge noget Foder paa Armene, da de siaae saa tæt ved hverandre, siden Hammeren kun løfter saa lidet, "gjor man disse næsten aldrigt i eet Stykke med Ningen for bedre at kunne vexle dem om, naar de blive afslidte Man lægger derfor en meget svær Ring om Axen, fom Fig. 627 viser, hvilken Ring man sædvanligst gjor ved Træeaxer rund og holder ved Kiler til Apen; i Ringen fastr kiles Armene eller Nokkerne af Smedejern, fom Figuren viser, med Træekiler, og under- tiden gjor man dem og Armene saa lange, at de gaae ind i Axens Træe og have Støtte mod det. Dog har man og hele Ringe med Loftearme støbte i eet Stykke, en saadan