Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
257 tede Jnddrejm'nger beholder man fvrdk de trække noget bedre, end de runde, da Metallet bedre klemmer i dem. Af Vigtighed ved disse Valser er det, at Inddrejningerne i Over- og Undervalsen svare nøjagtigt til hverandre, øg at Valserne, hvor Inddrejningerne gaae sammen, ligge godt an mod hverandre, da der ellers bliver Grad paa Sttengelne. For at hindre Valserne fra at stille sig ftjævt for hverandre, lader man dem gjerne ved begge Ender falde ned i hverandre som paa Fladvalser; ved disse er det naturligviis unød- vendigt at have et saadant Overfald. Af Voltvalser og Qvadratvalser behøves, naar ingen Grovvalse bruges, men Metalkolberne, der skulle valses, forst smedes til de have den Tykkelse, som de ffulle have, for at gaae under Valserne, kun eet Par Valser for et temmeligt betydeligt Sortiment af Stænger; anderledes er dette med Valser til flade Stænger. I Almindelighed giver man, forat faae skarpere Kanter, den forsie Jnddrejning ikke synderlig storre Bredde, end Siden er af den gvadratiske Stang, der fral sreækkev, og lader da Inddrejningerne aftage i Højde; men ikke i Bredde, saa at man sjeldent har paa een øg samme Valse Anddrejninger af mere, end to førskjellige Bredder, og for at have Valser til flere Bredder af Stænger sædvanligst maa have flere Sær af Valser at lægge ind. Bedre antager jeg dog at det er, som Egen har foresiaaet, at lade Inddrejningerne ogsaa voxe saameget i Bredden, ar Iernet villigt gaaer ittd i Bredden af Inddrejningerne, da det saa er lettere at faae det under Valserne. Ved de tyndest Sorter Baandjern kan man imidlertid valse Stangen til en storre Bredde, end nødven, digt og ved saakaldte Klip val ser, der siden under Organer for at dele Legemer blive omtalte, dele den i Bredden og siden at strække den gjennem et Par Huller. Grovvaiser til Slænger og Bolte have i Almindelighed 3—5 Fods Længde og 10—15 Tommer i Diar meter, oß ere aldeles ligestore, Fiadvalser gives omtrent samme Størrelse for Jnddrch ningen; men da hele Dybden sædvanligst tages af den ene Valse, bliver den i Virknings- stederne i de dybeste Huller noget mindre i Diameter; jeg indseer egentlig ikke Grundene hvorfor man tager Dybden kun af den eue Valse isiedet for at afdreje Valserne saaledes, at Diametrene i Virkningssiederne blive ligestore; thi at Bevægelsesmodstanden bliver derved større, derom er ingen Tvivl; dog kunde det være, at Strækningen skeer noget raskere og at Overfladerne bliver mere glatte. Karsten foreskriver det kun for Valser til Vaaud, og de af ham afbildede Valser have og i Virkningsstederne ligestore Diametre. Til Baandjern og Traad bruger man endog ikke sjeldent, at gjore Overvalsen nogle Tommer mindre i Diameter, hvorved Strækningens Raskhed befordres og Overfladen stal blive glattere. Undervalsen har her sædvanligst 13 Tommer i Diameter og Overvalsen 11-12; men i Almindelighed ere de ikkun 2 Fod lange. At gjore flere Valser saaledes, at (33)