Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

265 lignende Appreturmaskiner bruger man, at holde den ene Valse til den anden ved en Vagt saaledes, at Valsen kan lsfte sig, om det Legem, der ffulde gaae igjennem, stulde gjore for stor Modstand for sin Sammentrykning; ved de Valseværker, som her nærmest have været under Omtale, bruges dette aldrigt; men derimod bruger man, for ikke at være udsat for at Valserne skulle springe, om Modstanden blev saa stor, at der kunde være Fare ar befrygte, at lægge en Klemmering om Hovedaxen saaledes, at Valsen horer op at trække, om Modstanden mod Omdrejning ffulde overstride visse Grændser, hvilken Forsigtighed er at anbefale. Anmærkning 5. Foran Valserne paa det Sted, hvor der stal stikkes ind, ligger ved Pladevalser en flad Plade, der kaldes Forlaget, næsten i samme Hsjde som Over- kanten af Undervalsen for at gjore det lettere for Arbejderne at stikke ind og for at give Pladen' den rette Nerning. Ved Voltevalser og lignende ligger denne Plade saa lavt> at man ved at folge Retningen af de Fordybninger, der ere indskaarne deri, kommer rigtigt ind, og er sædvanligsr bredere, for at Arbejderen lettere kan passe, at Stangen kommer ret paa Valsen. Pladen er, som Fig. 629 C viser, ved H til at stille ved Kiler t den rette Hojde. Vag ved Valsen ligger paa lignende Maade saaledes, som sees ved I Fig. 529 C, en lignende Plade, der med en skarp Kant ganer til Vlikvalser og ved Voltvalser med Indsnit, der gaae mb i Inddrejniugerne tat til Bunden af disse for at forhindre, at ikke det valsede Stykke stal bsje sig om Valsen, hvorved kttnde ffee Skade; den kaldes sæd, vanligst Strygpladen. Ved Valseværker, der valse lange og tynde Plader, saasom lange Vlyplader, bruger man, at lægge paa hver Side af Valserne et Lad af samme Længde, som de længste Plader, med Zernruller for at Pladen kan glide derpaa. Afbildning af det, der horer til det Fig. 630 afbildede Valseværk, findes i Detail hos Leblanc 1. c. Anmærkning 6. Man anvender ofte at lade en Vandsiraale bestandigt stromnre ned paa Valsernes Halse og Tapleje; jeg vilde foretrække, at bruge Smerelsepumpec hvilke vilde give mindre Friction. 104-1. Vel maa den ene Valse dreje sig, naar den anden drejer sig, og enten virker directe paa den, eller meddeler det Legem, der ligger mellem Valserne, en progressiv Bevægelse, der igjen virker paa den passive Valse; men alligevel bruger man dog sædvan, ligst, at combinere Valserne saaledes med Tandhjul, at den ene nodvendigviis maa dreje sig, naar den anden gjor det, selv øm og der skulde være en temmelig betydelig Modstand mod Omdrejningen, saaledes, som P P Fig. 629 viser. Disse Drev kunne naturligviis ikke vwre meget store, men man giver dem dog sjeldent mindre, end 14—16 Tænder for (34)