Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

267 Tapperne paa den Valse, der ligger nærmest Bevægeren. Z Valseværker, hvor samtlige Vaisepar altid skulle gaae i Forening og med samme Vinkelhastighed saaledes, som i Stang, jernsvalseværker, Traadvalseværker o. s. v. er der ingen Grund til at vælge et andet Arrangement, da dette er der simpleste; men i Valseværker, hvor man har flere Valse- par, der ikke altid skulle paa eengang bruges, holder jeg det rigtigst at forplante Bevær gelsen til Valserne ved Hjælp af en svær Axe, der lober parallelt med Undervalsen saa dybt nede, som muligt, og lade dem med et Hjul gribe ind i et Drev paa Undervalsen. Saulnier har anvendt dette paa det Fig. 630 afbildede Valseværk. Man har da den Fordecl, at kunne bruge for sig hvilket Valsepar, man vil, ogak kunne give enhver Valse hvilken Hastighed og Omdrejningsretning, man vil. Anmærkning 4. Det kan ikke noksom anbefales altid ved Valseværker, der ikke altid have noget at fore igjennem, at bruge et saa sværr Svinghjul, som Omstændighederne tillade, saaledes at dette næsten har saamegen levende Kraft, at det kan føre Legemer igjennem uden at tabe ret meget i sin Hastighed derved. Det er indlysende, at Mod, standen i den Tid, da Intet er under Valserne, er betydelig mindre, end naar de trække; hvis man da ikke har et meget svært Svinghjul, saa maa Bevægeren kunne depensere i deu Tid saa stor en Kraft, og man maa da have et langt større Modtagelsesorgan, end om man havde et Svinghjul, der kunde opsamle den overflødige Actionsmængde i den Tid da Valserne ikke trække, og siden hjælpe med den, naar de trække. Vilde man lade Bevægeren virke i begge Perioder med lige Kraft saa vilde man i de Perioder, da Modr standen er mindst, faae en ffadelig Hastighed og tillige spilde en hee! Deel Kraft; men selv om man vilde anvende en Regulator saaledes, som ved Dampmaskinen og ved Vandr hjul kan indrettes, saa tabes dog altid Actionsmængde ved alle Hjeblik at lade dem virke. Erfaring viser og dette, saaledes anfører Gerstner*) ørn et Valseværk i Stejermarken, nt man forst havde anbragt et Svinghjul, der ved en Kjede uden Eude var forbundet med Valserne; men da man maatte borttage det fordi det ofte rev Kjeden over eller brak- kede Tænder o. s. v., brugdes efter dets Borttagelse Z mere Vand paa Hjulet. Vil man anvende Svinghjul, da maa det anbringes saa tæt ved Valserne, som muligt og ikke, som man undertiden træffer, være det samme, som s. Ex. Dampmaskmens, fra hvilken Kraft ten oste forst forplantes til Valserne ved lange Axer og flere Udvexlinger, hvorved Alting lider mere, end naar Svinghjulet ligger lige ved Valserne. For Skorrelsen af et saadant Svinghjul er det ikke muligt at give bestemte Regler, da det maa rette sig efter saa *) Handbuch der Mechanik 3tcr Band. (34*)