Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

269 §.6. 1046. Analog med Valseværker ere Trcekvcerker. Tinker man sig et Legem af en omtrentligt prismatiff Form, der er noget tyndere i den ene Ende, med denne at blive stukket igjennem et noget kegleformigt Hul, blive fattet ved den Ende og trukket med Kraft, saa kan det, naturligviis under Forudsætning, at Hullet ikke udvider sig, ikke gaae igjennem uden at have antaget dettes Gjennemsnit, saa at Legemet, hvis det er skrækkeligt og stærkt nok til ikke at rives over, vil forandre sit oprindelige Gjennemsnit og antage med faae Undtagelser Hullets. Er altsaa Hullets Gjennemsnitsareal mindre, end Legemets, saa maa dette tiltage i Længde omtrentligt, fom det aftager i Tykkelse, og altsaa strække sig. Dette er Principet for Trækværker. Det active Arbejdsorgan er altsaa det Legem, hvori findes Hullet, hvorigjennem Legemet trækker, hvilket kaldes Trækplade eller sædvanlkgviis Træk jern, ffjondt det just ikke altid er af Jern eller Staal; men foruden dette maa endnu, hvis Arbejdet stal ffee anderledes, end ved directs Trækning med Mennestekraft, være et Organ, der fastholder Legemet, og giver det len progressiv Bevægelse, hvorved det tvinges igjennem Hullet. Anmærkning 1. Trækningen kan saaledes ikke som Valsningen frembringe andre Former, end den netop den prismatiske; men paa den anden Side kan den igjen frem; bringe prismatiske Former, som Valsning ikke kan; fordi naturligviis Valserne ikke kunne faae Legemet, der gaaer igjennem dem, til at flippe, med mindre dets Gjennemsnit ved en Linie, der naturligviis og kan være en Begrændsningslinie, kan deles i to Dele, der ikke i Frastanden fra Linien har noget Steds sterre Udstrækning parallelt med Delingslinien, end dennes Længde udgjor, medens derimod egentlig enhver prismatist Form kan fremr bringes ved Trækning, da ingen transversal Bevægelse stal finde Sted. Skal imidlertid Gjennemsnittet være ffarpkantet med tynde Kanter, har det Vanskelighed uden Substantsr afgang at faae Legemet i de skarpe Fordybninger, og i dette Tilfælde, der kan antages som en Undtagelse og sjeldent træffer ind, steer da ved Trækningen for en Deel en Snbsiantsafgang. Anmærkning 2. Trækning, der, som siden stal secs, for at bevirke samme Formforandring, consumerer en storre Actionsmængde, bruges enten ved saa smaae Di, mensioner af Legemer, at de ikke vilde have Overflade nok, for at trækkes igjennem Valserne ved disses Friction mob Legemet; eller i det Tilfælde, at den Unøjagtighed i Gjennemsnittet af Valsernes Mellemrum, som kunde foranlediges ved disses uundgaaelige Excentrieitæt og deres Vejning, ikke kan oversees, af hvilken Grund man undertiden