Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

271 skarpe Kant, hvor Hullet er fnevrest, altfor meget var udsat for at flid es ud, springe ud eller flise nd, hvilket naturligviis vilde efterlade Spoer paa Traaden; man gjor derfor scedvanligst Hullet saaledes, at det ved den Ende, hvor Traaden kommer ind, er meest com's? til noget over Midten, og derfra indtil Udgangen svagere coniff og næsten cylindrisk. Denne Form er den sædvanligste og i de fleste Tilfælde og den bedste, da den næsien cylindriske Deel beskytter særdeles godt baade for Udskibning og Udslusning; roen hvis det kommer an paa at give Traaden den siorste Glathed, da flader Kanten, der findes der, hvor den cylindriffe og coniffe Deel stode sammen, og man giver da Hullet en saadan Form, at det dannes af to aldeles lrge Omdrejningslegemer med krumme Overr flader saaledes, fom Fig. 633 A viser for større Huller og B for de mindre; ved disse findes da ingen ffarp Kant. 1049. Formen af del transversale Gj en nem snit af Trcekhulle afhcrnr ger naturligviis fortrinsviis af det Gjennemsnit, fom man vil, at Traaden skal have; flat den være rund, maa da ethvert Gjennemsnit være rundt, og tillige saa glat, som muligt, da enhver Ujevnhed deels viser sig paa Traaden, deels forøger Modstanden mod dens Trækning. 1050. Som allerede er bemærket, maa Traaden successivt antage et mindre Gjennemsnit, saa at den, hvis Fortyndingen stal blive nogenledes betydelig, maa gaae igjennem flere Huller, og af Vigtighed bliver da Forholdet mellem de forskellige Hullers Gjennemsnitsareal. Fuldstændige Undersøgelser ober det rigtigste Forhold ere mig ikke be# kjendte; man maa naturligviis meget rette sig efter de Dimensioner af Traad, som for; langes; men tillige saavidt muligt see til at vælge Forholdet saaledes, at Traaden ikke for ofte stal rives over under Trækningen, og at man i kortest Tid og med mindste Acr tionsmængde bevirker den tilsigtede Forandring. fZjor man Forholdet meget lidet, saa at Traadens Modstand mod at gaae igjennem Trækhullet nærmer sig meget til dens absolute Cohærenz, saa vil Traaden rives over paa ethvert Sted, hvor Metallet af een eller anden Grund ikke har sin fulde Styrke, hvilket deels foraarsager Ophold og Ulejlighed, deels gjor det vanskeligt, at tilvejebringe faa lange Længder i eet Stykke, som der sædvanligst Lnffes, og gjsr man Forholdet for stort, da maa man lade Traaden gaae igjennem saa- meget desto flere Huller, hvilket, da Frictionen i Trækhullet con sum er er en betydelig Ac- tionsmængde, altsaa virkeligt spilder en Deel Kraft. For en stor Deel maa da Forholdet afhænge af Hastigheden, hvormed Trækningen fleer, da Modstanden, fom i tech ni sk Me/ chanik er viist, afhænger af Hastigheden, og for en stor Deel og af Traadens absolute Dimensioner og Antallet af Gange, Traaden er gaaet igjennem Huller, thi ved en rigtig