Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

292 Tetidents til, eller kan antage nogen anden Bevægelse, end en aldeles lige progressiv omtrent af samme Grunde, og endelig er det for Prægets Reenheds Skyld vigtigt, at der ikke ffeer noget Efterslag, som det kaldes, derved, at det Legem, der udover Slager ved Elasticitceten springer op, og siden falder ued; thi ofte flytter sig., tinor det bliver frit, det Stykke, der har været flaaet, saa at Slaget ikke ffeer aldeles paa samme Sted, og efterlader sig altsaa et skadeligt Spoer. 1065. Faldvcerket bestaaer saaledes af en svær Masse sædvanligsi af Stor bejern, det saakaldte Slag, eller Faldklods, der loftes op og siden falder; men ved et Styr saaledes styres i sin Bevægelse, at Underdelen maae flaae lodret mod det paa Underlaget eller den saakaldte Ambolt, eller rettere paa det paa Ambolten befæstede Undersiempe! liggende Arbejdsstykke. Størrelsen af Slaget afhænger af det Arbejde, der ffa! udfores; man har Slag fra 50 til 1000 Æ Vægt, og Højden, til hvilken løftes, va- rierer fra 1—4 Fod. I første Tilfælde lader man da Slaget lofte directs ved Haandr kraft; i andet Tilfælde bruger man sædvanligst enten en anden Kraft, end Menneffekraft til at lofte, eller om man bruger den, lader man sædvanligst dog ved et Mellemled Vægr ten loftes op. Formen af Slaget er naturligviis ligegyldig, dog gjsr man sædvanligst dens transversale Gjennemsnit rundt og gjsr den langagtig for bedre at kunne styre den. Styret gjsres sædvanligst kun saaledes, at hele Styringen ligger i eet Plan; men bedre er det, som paa det Fig.637 afbildede Faldværk, at lade der være tre Styr. A er Sla- get, der hcenger i en godt afrettet, fikrkantet Iernsiang B, der gaaer igjeunem en svarr Plade, der er befæstet til Opstillingen; oven paa den ligge to Metalplader af et Par Tommers Tykkelse, der i deres Kant have hver et triangulairt J-ndsnit; der nøjagtig pas- ser om Stangen, øg kunne, om de blive flidte, presses til den ved en Skrue ved hver Ende. Før at forhindre Efterflag er der foroven paa Stangen lige under Djet, hvori Remmen til at lofte den er gjort fast, anbragt, fom Fig. C viser i Detail, to udbuede Puder, der falde ind i to fordybede buede Bakker; der dreje sig om et Charmere, der trykkes sammen af to opsiaaende^ Fjedre; saa at de altsaa klemme til om de to convexe saaledes, at de falde ind deri, og kun ved en stærkere Kraft igjen kunne loftes Ud; Fje- drenes Styrke maa afpasses saaledes, at de ikke gjsre en unodvendig stor Modstand. Løftningen af Klodsen eller Slaget fleer ved en svær Læderrem, der er befæstet til et j Stangen, derefter gaaer over to Ledetridser D D og ned til en paa Apen til Hjul let E anbragt Skive, der har en Udløser, saaledes at det ikke behoves, at lade andet, end Skiven dreje sig, naar Klodsen stal falde. Paa Apen til E er ligeledes anbragt et Spcrrhjnl, og paa Axen af Drevet F en Svingle. Ambolten er paa Midten fordybet