Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
stemaskine ere de vigtigste. Disse fortjene at fjendes ikke blot fordi de ere ncrsten aldeles
»Undværlige i Kornmsller, der ffulle levere fimt og hvidt Hvedemeel; men og fordi de i
Kornmagazkner ere Apparater, hvis Virksomhed og Hensigtsmæssighed ikke nok er erkjendt.
Af de forffjellige Construction er allerede Art. 1081, Anmærkning 2, den sædvanlige
Bsrstemaffine omtalt; men langt fortrinligere forekommer mig een hos os næsten ubekjendt
Mafline af Roinjeau*) at være. Til Brug i Meller anseer jeg den for den fortrinligste
af de mig bekjendte, 09 til Brug i Magaziner ligesaa med en ringe Modification, og jeg
vil derfor nærmere omtale den. Fig. 649 er et verticalt Gjennemsnkt, hvilket kan være til-
sircekkeiigr for at give et klart Begreb om Maskinen; Detailler og flere Profiler og Planer
findes de ovenanførte Steder. Kornet bliver forsi bragt imellem et Par lette omdrejende
Sandstene 8 8, der ere saaledes ophængte, at de ikke synderligt trykke paa Kornet; det
kommer derfra mellem en omdrejende Borsteffive, der drejer sig om paa en gjennemhulletIernr
bund, vg naar det har været borstet der, træffer det under sit Fald en stærk Luftsirom, der
blæser Støvet bort. Af Sandstenene 8 8 , der ligge aldeles horizontale, have en Diameter
af 2 Fod 3 Tommer og ere aldeles plane; men meget vue paa Fladerne, ligger den oversie
fast og har et Vje i Midten, gjennem hvilken Kornet falder ued paa den underste, der
sidder fast paa Apen, saaledes at den ikke, som ellers sædvanligst i-Qvcerne, kan vibrere,
men kun dreje sig med Axen, der har Taplejer ved begge sine Ender, 170 Gange i Mi-
tuttet. Stenene staae fra hverandre 1—2 Linier, saa at de ikke kunne trykke Kornet;
men kun gnide det mod Stenene og mod sig selv for at faae Overfladerne afgnedne og
Jordklumper gnedne i Stykker. I den anden Deel af Organet er i Bunden fastliggende
en Jernplade med fine Huller, med opsiaaende Kanter, fom paa et Rivejern, medens der-
imod den Overflade, hvorpaa Borsterne ere anbragte, gaaer rundt med samme Hastighed,
som Sandstenen. Borsrepladen ligger saa tæt, som muligt an mod Jernbunden, og har
ligesom Løberen et Aje, gjennem hvilket Kornet falder ned paa Pladen, og for mindre
at være udsat for at Kornet ffulde falde ovenpaa den, er foroven og forneden
fortsat ved et Blikrsr, der gaaer op igjennem dette, omtrent saa host, som det Borsten omgi-
vende Kar af gjennemhutlet Blik. Borsiepladen er fastffruet paa et Iernkar, hvilket Axen,
der drejer sig paa samme Maade, som Stenen hos Taplejet. Efter nt Kornet er af
Børsten fort ud mod Periferien, falder det ned gjennem en Rende, og træffer der paa en
Vindstrmn, der blæser det af de to foregaaende Dele af Organer Løsrevne bort. Leblanc
*) Beskrevet hos Leblanc Recueil, 2me Partie, PI. 60, og Portefeuille industriel Irc Année 12me
Lcvraison,