Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

hvilket mindre er Tilfælder ved den faakaldte polske Maskine, desuden siides og Skrue« uden Ende meget let, naar Maskinen er meget i Brug; jeg foretrækker derfor den forste, hvor man har Arbejderen i Nærheden, der kunne siibe Knivene; thi for det Tilfælde at de ffulde springe, kan man have nogle Knive i Reserve, der kt kunne indsættes. Den engelste Massines Præstationer ere omrrent de samme, med samme Kraft, fom den forsir nævntes, dog paastaaer man, at den gaaer noget trangere. Anmærkning 1. Man har villet indrette Hjulværket paa Valserne saaledes, at disse kunde stilles mere, eller mindre tæt mod hverandre, og til den Ende paa begges Axe anbragt et Kronhjul, der greb ind i et host Stjernhjul; men dette giver en yderst siet Jndgribning. I Almindelighed er det ikke fornødent, at Valserne kunne stilles, da man eengang for alle kan have dem saaledes stillede, at de trække passende. Vil man imidler- tid have det, da kan man bruge Muffer, som paa andre Valser. Anmærkning 2. Zstedetfor at lade Valserne allene trække^ hnr man og brugt et Tøj uden Ende til at fore frem paa samme Maade, som paa Lauvergnats forhen onu talte Valsepresse. Anmærkning 3. Eet med Hakkelsemaffinen analogt Organ af Betancourt, cons steueret til at overskjerre Vandplanter paa Bunden af Vandsteder, fortjener dog maafkes med nogle Ord at omtales. Denne Maskine, der er afbildet Fig. 661 bis bestaaer af Leer, der ere anbragte paa et lille Svinghjul, der sidder paa en vertical fiirkantet Axe der tillige har et conisk Hjul, der kan skydes paa Axen, saa at Knivene kunne gaae Bunden. Axen, der drejer sig i to Ringe xx, sattes i Bevægelse ved en Svingle hvis Axe b har to Taplejer» Gestellet for Hjulværket er anbragt paa Siden af en Pram, og for at kunne virke ogsaa paa Skraaningen, kan det som Fig. B viser, drejes om p ved et lille Drev, der griber ind i Buen yA og saaledes stilles, at Skivens Omdrejnings- plan danner hvilkensomhelsr Vinkel med Horizonten. 1114. Til at hugge Brænde i det Store saasom, hvor der ere store Brænder handlere, der handle med sauget og hugget Brænde, saaledes, som Interessentskabet P horn s lWien i sin Tid var, har man spaltet det, ester ferst paa en Maade, som siden ffal omtales, at have med Rundfauge ffaaret det, ved Stampere, hvis Skoe vare et Kryds af Kiler, der faldt ned paa det paa Enden opstillede Stykke, og ved et Hug spaltede der i 4 Parter, der da igjen paany kunde spaltes paa lignende Maade. Disse Maffiner, der ved første øjekast kunne synes meget fordeelagtige, have dog ikke for os nogen stor Anvendelse, tø c, tu a.