Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

21 mens Axe, faa at man efter Stenenes Størrelse kan bruge enten den ene, eller den an- den Svingle, eller om fornødent skulde gsores begge. Anmærkning. Undertiden bruger man og at lade Kraner med Axe, hvis de have et stort Udlæg og skulle gaae heelt om, gaae paa en saststaaende, for oven befæstet Pille af Zern; denne har da foroven og forneden to afdrejede Steder, hvorpaa kunne passe Metalpander, der omtrent som ved Skaglen ved Krumtappen og Balancier holdes ved Kappen til et opstaaende Stykke, som ved en anden Kran, saaledes fom ved Steberiekrar nen Fig. 518; forneden har dette Stykke en Frictionskegle, hvormed den gaaer paa en underlagt ringförmig Vane, der hviler paa en svær Jernklods, i hvilken Pillen forneden er befæstet. Vist nok foreges herved Frictionen ved Omdrejningen; men dette har lidet at sige, naar Panderne ere godt afdrejede og holdes godt med Smorelse ved Hjælp Smsrelsepumper; med et fastliggende horizontalt Tandhjul paa af Pillen, og en Skrue uden Ende paa Opstanderen kan man alligevel med stor Lethed dreje. Ligeledes forsger det Bekostningen saameget, som Pillens Værdie er; men det har den Fordeel, at man kan bruge Pillen til at afstive Bjelkelaget over Kranen, isredetfor at dette ellers ikkun kunde stee ved Hængevark, hvilket næsten altid synker og kommer til at trykke paa Halsen foroven. Er der Plads dertil, saaledes som hvis Kranen bruges, som siden skal omtales, i Støberier, da vilde jeg endog ansee det for at være hensigtsmæssigt, at lægge heelt uden om Kranens Svingningscirkel en rund Jernbane, der enten bængde i Bjelker værket, eller gik paa et Gallerte, der støttede sig deels paa Muren, og deels paa Jern- piller, der vare forenede med Buer. Uderenden af Udlæggeren gik da med et noget kegleformigt Hjul af tilstrækkeligt Diameter paa denne Vane, og brød da flet ikke paa Pillerne. Man kan da have Kraner med næsten saa stort Udlæg, som vil uden at de blive overdrevent massive, og saaledes noses med een Kran, hvor man ellers, for at kunne naae over hele Pladsen, maa bruge flere; endvidere kan man, uden-at de staae mere r Vejen, end een lade flere have Omdrejning om samme Pille, ved at gjore flere Slidsteder; o. s.v. Vist nok kunne fiere Kraner ikke gaae heelt rundt paa samme Pille uden at tage hverandre med; men dette forekommer og saa sjeldent, at Ulejligheden af at dreje de andre tomme med det Samme, hvilket let kan stee naar Skruen uden Ende loses ud, ikke har noget at sige. §. 5. 856. Af Tapkraner vil jeg forst omtale den almindeligst ved Bygnings arbejde anvendte Tommerkran, der og undertiden kaldes Perrone tsk Kran, der er