Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

381 vel ncesten uden Undtagelse Naturproducter; at opregne de forstjetlige Mollestenes Egern ffaber, vilde her neppe vcere paa det rette Sted; hos os bruges især to Sorter: skaa n ske Steen, der ere afen temmelig haard Sandsieen, som holder sig meget vue, da altid Korn springer ud; men ikke kan bittes flint, og bruges til Maling af Korn, der stal flraaes til Brug for Brændeviinsbrcendere og til Kreaturføde; rhinske Stene, der ere en Basalt fra Andernach og Nieder rMendlch ved Rhinen, hvorfra de forsendes vidt og bredt, og bruges især til den sædvanlige Maling af Brodkorn, skænket Hvede til fiint Meel o. s. v., hvortil de ere særdeles hensigtsmæssige, da de holde sig temmeligt flarpe og kunne mod- tage en til det Brug, hvortil de ere bestemte, passende Billing. I de nyere engels amer rikanffe Møller, der male tørret Korn, bruges selv i England og Amerika kun franske Stene, der ere en porøs Qvarts med noget kornet Brud fra la Ferté sous Jouarre i Nærheden af Montmirail (Dp. de Marne) i det forrige Champagne; de ere saa haarde, fom Kiesel, og ikke sprøde, saa at de kunne modtage den fineste Billing, afflides overor- dentligt lidt, saa at de ikke behove at billes nær saa ofte, som endog de rhinske, og blive aldrig egentlig ffarpe i Feldterne. Det er imidlertid ikke almindeligt at træffe saa store, eensformige Masser, at deraf kan gjores en heel Steen, hvorfor og gjerne Mollesteen af denne Art ere sankede af flere Stykker, fom forhen er omtalt. Indtil for faae Aar siden var det især Englændere, der gave sig af med den Industrie, at udsøge og sammenpresse saadanne Stene, nu erholdes de og directe fra Frankrig over Paris og Havre. Anmærkning 1. J hoj Grad Indflydelse paa Stenens Varighed har Stoffets Beskaffenhed. De bedste franste Stene kunne oste, naar de ere godt billede, gaae 4-6 Uger og endog mere, uden at billes op, og kunne vare 30—40 Aar, medens man mcmgenr steds især i det østlige Tydffland finder Stene, der neppe kunne gaae 24 Timer uafbrudt uden at billes op, og ofte efter 3—4 Aars Forlob ere afsiidte saameget, at de blive ubrugelige. Anmærkning 2. Foruden de naturlige Stene til Mvllesteen har man og for- søgt deels at gjore kunstige Stene, deels, at erstatte Stenene, enten ved Træffiver med Jernbeslag, eller ved siebte Zernffiver; men ingen af Delene have fundet Udbredelse,, da det enten ikke har svaret til Hensigten, eller ikke betalt sig, og jeg antager det saaledes ikke for nødvendigt, videre at omtale disse mislykkede Forsøg. Meget har det imidlertid ved forste Hjekast for sig at bruge stobte Zernffiver, og neppe er det vel endnu aldeles afgjort at de ikke i det Mindste til adskilligt Brug ffulde være at foretrække for Stene.