Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

403 vandt en fastere og solidere Opstilling, der mindre let kom i Zittring, hvis man lod Spin, delstolen staae aldeles fast, hvilket meget godt lader sig gjore. Foroven er Formen af Spindeldokken uafhængig af Opstillingen, saa at kun denne Deel altsaa kan her nærmere omtales, og denne Form gjsres forffjellig af de forskjellige Constructeurer. De ældre Drejerbænke havde i Almindelighed Spindelen, naar der intet Skrueregister var, understøttet, som Fig. 682 viser. Spindelen ligger i Fordokken i en Ring af stobt Staal, i hvilken den gaaer ind med en cylindrisk Hals b og et kegleformigt Bryst; bagtil er den understøttet af en Spids e paa Enden af en Tap, der gaaer igjennem Bagdokken, og paa begge Ender har Skruegevinder, paa hvilke ere paaffruede Mottriker. Denne Understotningsmaade træffer man endnn meget hyppigt, selv ved de største Drejerbænke, men kun til meget smaae er- den at anbefale; Hullerne slides for letud, Spindlen bliver vaklende og taber den nøjagtige Gang. Bedre er en Understøtning, der bruges af den bekjendte Fox i Derbys). Han lader Spindelen, fom Fig. 683 viser, gaae ved begge Ender paa cylindriske Halse c og f, der ligge i nøjagtigt tilsiebue, og for at de ikke flulle dreje sig i Dokken, udvendigt med Arer, der lægges ind i tilsvarende Fordybninger paa Dokken, forsynede Ringe, der udvendigt fra lægges ind, saa at altsaa Ringen c forst sidder fast, naar Planstiven b er flrnet paa Hovedet g af Spindelen. Ringen 1c holdes inde ved Mottrikken m, der ffrues paa den forlængede Tap af Spindelen; for Enden gaaer Tappen af Spindelen paa en Spids p, der er Spidsen af en Skrue, der gaaer igjennem et til Bagdokken skruet Stykke, og er forsynet med en Contramottrik q. Fordokken sees afbildet Fig. B. Om Spindelhalsene ligge Ringe af Stobestaal, der ere glashaarde og paalagde derved, at man har afkjolet Spindelen og opvarmet Ringen for at faae den paa. Den ved Temperatu- rens Udligning opsiaaede Klemning er tilstrækkelig for at holde dem, og herved undgaaes, at give Staalet Svejtsehede. En tredie Maade, at indlægge Spindelen, hvilken bruges i den senere Tid hyppigt ved meget svære Drejerbcenke, og maaffee er baade den simpleste og solideste af alle sees Fig. 684. Spindelen er her indlagt i sædvanlige Pander af haardt Metal; den har smalle Ansatser hvormed den flider paa Forsiden af Panderne, og bagtil en Spids for at hindre Ansatzerne fra at siides for stærkt; denne Maade er og brugt af Reichenbach ved hans Fig. 685 afbildede Drejerbænk. Endnn fortjener at nævnes en Maade al indlægge Spindelen, der efter Forsiag af Arzberger bruges ved Drejerbænkene i det i Wien værende polytechniffe Instituts Værksteder,**) da den sikkerligt fortjente at efterlignes selv *) Alban i Dinglers Zournal 3vtcr. Band, p. 257. **) Prechtels Encyklopedie, Art. Drechslerkunst, p. 307, (51*)