Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

408 Svinghjul N ligger ved den anden Ende. Vorten r kan i en Slidse ricermes til, og fjernes fra Centrum og ved en Klemmeskrue paa den fravendte Side af Hjulet holdes fast paa det bestemte Sted; ligeledes kunne og Taplejerne for Axen b hæves og scrnkes lidt, og fastholdes med en Skrue. Flere Detailtegninger og mere detailleret Bestrivelse, findes hos Prechtel*) Reichenbachs Hensigt med denne Construction er folgende: ved de sædvanlige Consiructioner af Fodtrin skeer der, naar man ikke har et særdeles stort Svinghjul, hvilket i andre Henseender er ubeqvemt, ved Nedtrækningen en Acceleration, saa at Bevægelsen ikke er jevn. Dette har Indflydelse paa Arbejdet; ved denne Construction ophæves for en Deel Ujevnheden, da Trinet ikke virker directe paa Hjulaxen. Ved den Fig. 684 afbildede Drejerbænk har Svinghjulet en særskilt Stoel, hvorpaa det hviler, saa at dets Oscillationer ikke saa let forplantes til Spindelen og Arbejdsstykket; Taplejet for Svinghjulet, hvilket ligger paa et Tværstykke R, kan hæves og sænkes ved en Skrue, hvis Spids støtter med en Iernplade paa Tværsiykket 8; og for at R ikke stal vakle, gaaer dets Ende i en Fals i Opstanderen M. Disse tre Constrnctioner af Fodtrin og Svinghjul ville vel kunne ansees for de fortrinligste; den første er fuldkommen tilstrækkelig overalt, hvor ikke Talen er om den allerffrupuloseste Nøjagtighed, i Drejning, saasom Afdrejning af Tapper med Diamant o. s. v.; til store Haanddrejerbcenke i Maskinværksteder har Reichenr bachs Fodtrin den Fejl, at man vanskeligt ved lange Stykker faaer den samme Hastighed naar man stal dreje paa den Ende, der er længst fra Spidsen, og Arzbergers den, at Fodtrinet i saa Fald let vrider sig formeget, men alligevel vil sikkerligt med Fordeel en heel Deel af disse Consiructioner især af Arzbergers kunne overføres paa store Haanddrejerr bænke. Flere Consiructioner af Fodtrin sindes i Prechtels Encyclopædie. 1152. Krumtappen har ved de fleste Drejerbænke den sædvanlige Form i eet Stykke, og neppe er der Grund til at gjore den i flere Stykker, der sættes sammen, saaledes, som man undertiden træffer, da man meget godt kan tilstrækkeligt nøjagtigt af- file og afflibe Slidet; ved Neichenbachs Drejerbænk træder, som allerede er seet, en Vorte fra Hjulet i dens Sted. Excentricktæten er sædvanligst 2—3 Tommer. Axen er altid af Smedejern, og hviler med sine Ender enten i sædvanlige Taplejer med Bakker, hvilket jeg foretrækker, eller paa Spidser, hvilke vil give en noget mindre Bevcegelsesniodsiarid; men heller ikke er saa solidt. Taplejerne ere ved bedre Drejerbænke sædvanligsi saaledes lagte, at de kunne løftes lidt, deels for at spænde Snoren, deels for at rette Axens Be- liggenhed saaledes, at den ligger aldeles parallel med Spindelen. Apen bvr have tilstræk- ') Encyklopcdie 4ter Band, p. 289.